Kendte4 timer siden

Blev spottet på date for et år siden: Nu bekræfter Dave Portnoy og Camryn D’Aloia forholdet

Ved en fejl blev Dave Portnoy og Camryn D’Aloia fanget på en date i offentligheden. Nu bekræfter Portnoy, at der er kærlighed i luften
Dave Portnoy er ikke længere single. Sidste år blev han spottet på en date med en mystisk blond kvinde, og det viser sig at være hans nye kæreste.
Dave Portnoy er ikke længere single. Sidste år blev han spottet på en date med en mystisk blond kvinde, og det viser sig at være hans nye kæreste.
 Foto: Scott Roth/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Influencer er død: Blev kun 21 år

Det kom som lidt af et chok, da Dave Portnoy, 48, på live-tv blev set på en date med en hidtil ukendt blond kvinde sidste år.

Efterfølgende fortalte Barstool Sports-stifteren, at han panikkede, da det blev opdaget, at han var på date.

Kvinden viste sig at være Camryn D’Aloia, 26, men sidenhen har Portnoy ikke udtalt sig om deres forhold.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-04-23/Skaermbillede-2025-04-23-201106.png
 Foto: X

Indtil nu.

For det viser sig faktisk, at Dave Portnoy og Camryn D’Aloia er blevet kærester.

Det fortæller entreprenøren i podcasten ”Drop A Pin”.

Afsløringen sker i forbindelse med, at Portnoy fortæller om en episode fra sidste juli, hvor han blev reddet af den amerikanske kystvagt, da hans båd løb tør for strøm.

- Jeg tænkte på at hoppe af båden på et tidspunkt, siger han, og bliver efterfølgende spurgt, om hans mor, Linda, var med ombord.

Camryn D'Aloia ser ud til at have fundet kærligheden i den 22 år ældre Dave Portnoy.
Camryn D'Aloia ser ud til at have fundet kærligheden i den 22 år ældre Dave Portnoy.
 Foto: Instagram

- Nej. Det var mig og Cam, en pige, jeg dater. Jeg sagde: ”Du bliver nødt til at stå op og fortælle det til nogle. Jeg kan ikke kommunikere”.

Camryn D’Aloia endte med at stå af, før de kom for langt væk, så hun kunne tilkalde hjælp.

Da Dave Portnoy, som de seneste mange år også er blevet verdenskendt på internettet for sine pizza-reviews, blev set med Camryn i offentligheden i 2024, var det første gang siden bruddet fra Silvana Mojica, at han blev fanget på en date.

Og daten i april 2024 har tydeligvis været så god, at Portnoy og D’Aloia stadig ser hinanden et år efter.

Sponsoreret indhold