Blind på det ene øje: Anni Fønsby frygter, at hun mister synet fuldstændig
LÆS OGSÅ: Anni Fønsbys skude i krise
Anni Fønsby kæmper lige nu en kamp for at genvinde synet på sit højre øje, efter at hun for nylig oplevede problemer med den fokallinse, hun fik sat ind for nogle år siden.
- Det har fungeret super godt og fint, men så opdagede jeg, at jeg ikke kunne se på mit højre øje, siger Anni Fønsby til SE og HØR.
Da hun kontaktede privatklinikken, som satte linsen i, fik hun at vide, at det ikke var noget, og at hun bare skulle dryppe sit øje, fordi de mente, hun havde fået betændelse i det.
Hun fik derfor en ny tid en uge senere, men Annis øje fik det værre og værre.
- Så gik der to dage, og jeg var oppe hos Maria Montell, og der var mit øje helt rødt og hævet. Så sagde min mand, at jeg skulle ringe til alarmcentralen. Og de sagde, at jeg skulle komme ind med det samme, for de lukkede om 20 minutter.
Og lægen, der tilså Anni, reagerede prompte.
- Hun sagde, at hun var rystet over, at jeg var gået I næsten fjorten uger med betændelse i øjet. Og hun fortalte, at jeg havde en alvorlig hornhindebetændelse i højre øje.
Allerede morgenen efter havde Anni en aftale på Glostrup Hospital.
- Lægen sagde, at jeg havde gået alt for lang tid med det, og det slet ikke var ansvarligt. Jeg havde også fået den forkerte medicin. For det første giver man ikke saltvand, når der er en betændelse. Så han gav mig penicillin, beretter Anni.
I mange dage må hun ligge derhjemme i et mørkt rum, fordi hun er blevet utrolig lysfølsom, og hun kan ikke køre bil eller gå på arbejde.
Hun er klar til at søge privathospitalet om erstatning og har tænkt sig at gå til Styrelsen for patientsikkerhed for at få dem til at vurdere, hvad fejlbehandlingen har betydet.
- Jeg bliver bare ved med at håbe på, at jeg er i trygge hænder ude på Glostrup Hospital. De kaldte mig allerede ind ugen efter, hvor jeg havde første tjek, hvor der det andet sted gik seks uger imellem. Men her er der så meget styr på det, lyder det håbefuldt fra Fønsby.