
Blink-182 Mark Hoppus håbefuld efter kemobehandlinger

Det var tilbage i juni måned den 49-årige Mark Hoppus kunne annoncere, at han var blevet ramt af kræft. Herefter har han løbende informeret sine mere end 1 millioner følgere på Instagram om, hvordan det går ham.
Senest var tilbage i midten af juli, hvor han ventede afgørende svar i forbindelse med, om kemobehandlingen gjorde sit arbejde.
Nu er der igen opløftende nyt fra sangeren.
På sin Twitter kunne han nemlig tidligere på ugen skrive, at han ikke havde modtaget en eneste runde kemo i tre uger.
- I dag er jeg taknemmelig for ikke at skulle ind og have yderligere behandling med kemo, skriver han og fortsætter:
- Jeg ville normalt være taget derind i dag. ”Normalt”. Damn. Tænk, at det at få pumpet kroppen fuld af giftstoffer er normalen. Men jeg skal scannes den 29., og herefter vil jeg få at vide, om det virkede, skriver han efterfulgt af et par håbefulde emojis.
Artiklen fortsætter under opslaget
Sidste gang sangeren blev scannet lød svaret, at det så ud til, at kemoen virkede, som den skulle.
- Jeg er så taknemmelig og forvirret og stadig syg efter sidste kemobehandling. Men den gift som lægerne sprøjter i mig, og de søde tanker fra menneskerne omkring mig, ødelægger den her cancer, lød det fra ham i juli.


Blink 182-medlem Mark Hoppus viser første foto af sig selv efter cancer-diagnose
