Blomster og stearinlys: Er Pete Davidson og Kim Kardashian sammen igen?
Kim Kardashian og Pete Davidson er måske ikke helt så færdige med hinanden, som vi troede?
Der blev i den grad sat gang i spekulationerne, da Kim Kardashian i anledning af sin 42-års fødselsdag delte billeder af de mange blomster, hun naturligvis havde modtaget.
For blandt blomsterne gemte der sig et lille påskeæg i form af et særligt stearinlys med jasminduft. Og netop "jasmin" fik fans til at debattere, hvorvidt det mon var den forhenværende "SNL"-komiker, Pete Davidson, der havde sendt hvide roser til Kimmy K.
Det tidligere kærestepar mødte nemlig hinanden under indspilningerne til et afsnit af "Saturday Night Live", hvor Davidson spillede Aladdin, og Kim var Jasmin.
Ikke første gang
I det seneste afsnit af "The Kardashians" ses det også, hvordan det tilsyneladende har været en stående joke mellem Skims-grundlæggeren og Pete.
Forud for premieren på Kardashian-klanens realityserie i april havde Davidson nemlig sendt blomster til realitydronningen, hvor han havde signeret kortet med 'Aladdin'.
Og kortet fulgte naturligvis en enorm bunke - ja, du har gættet det - hvide roser.
- Tillykke med din nye serie og sæson. Jeg er så utrolig glad på dine vegne og stolt af dig, lyder det også fra Pete Davidson på det søde kort.
Kim og Pete nåede at være kærester i godt ni måneder og gik fra hinanden kort tid, efter den 28-årige komiker var gået i gang med at indspille filmen "Wizards!" i Australien.
Men ifølge en kilde tæt på parret, er de altså ikke helt færdige med hinanden. Det skriver ET.
- Pete og Kim taler stadig sammen. Det var ikke et dårligt brud, så tingene er gode mellem dem, og de har holdt kontakten.
Kim fejrede dog ikke sin fødselsdag i selskab med Davidson.
I stedet foregik det i selskab med veninderne og lillesøster Khloé Kardashian, og der var da også lagt op til den helt store fest.
Det gik desværre ikke som planlagt for party-holdet, der skulle have været en tur til Las Vegas, men på grund af vejret måtte Kim og veninderne nøjes med In'N'Out Burger i Los Angeles.