Kendte20. november 2020

Bobby Brown taler ud om tabet af sin søn: - Der findes ingen ord

Onsdag mistede R&B-sangeren Bobby Brown sin kun 28-årige søn Bobby Brown Jr. Nu taler han ud om det tragiske tab

I denne uge blev den 51-årige Bobby Brown ramt af endnu en tragedie i sin familie.

Onsdag blev hans kun 28-årige søn Bobby Brown Jr. nemlig fundet død.

Dødsfaldet sker kun fem år efter, at han mistede sin datter Bobbi Kristina Brown i en tragisk drukneulykke i hjemmet. Hun blev kun 22 år gammel.

Nu taler R&B-sangeren ud om tabet af sit andet barn. Det sker i et nyt interview med US Weekly.

- Hav min familie i jeres bønner i denne svære tid, starter han og fortsætter:

- At miste min søn har knust min familie. Der findes ingen ord, der kan beskrive den smerte, vi føler lige nu.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bobby_brown_jr_ny.jpg
 Foto: MEGA

Bobby Brown Jr. blev kun 28 år gammel. Han kæmpede for at gå i sin fars fodspor og blive sanger inden hans alt for tidlige død. Foto: MEGA

Tidligere var der ingen viden om, hvorfor eller hvordan han var afgået ved døden, men det kom dog frem, at der ikke var tegn på, der var sket en forbrydelse.

Nu lyder det, at han i tiden op til sin død havde influenza-lignende symptomer, men at han ikke var smittet med corona-virus.

Det var Bobby Brown Jrs. bror Landon, der bekræftede dødsfaldet på sin Instagram torsdag.

- Jeg vil elske dig for evigt, skrev han til et billede af sin nu afdøde bror.

Sponsoreret indhold