Kendte13. september 2024

Bodybuilderen Illia Yefimchyk er død: Blev 36 år gammel

Illia Yefimchyk gik under navnet "Mutanten", og han var bestemt heller ikke en lille fyr. Nu er han gået bort
Illia Yefimchyk blev 36 år gammel og var et kendt ansigt i bodybuilder-miljøet.
Illia Yefimchyk blev 36 år gammel og var et kendt ansigt i bodybuilder-miljøet.
 Foto: X

For syv dage siden, den 6. september, stoppede Illia Yefimchyks hjerte akut med at slå.

Hans kone, Anna, forsøgte at gøre alt for at redde hendes bodybuilder-mand, men hans liv stod ikke til at redde.

Det skriver flere internationale medier herunder Daily Mail.

Den tragiske nyhed er også blevet bekræftet af Instagramprofilen whoisthebestbb, som skriver om bodybuildere.

De har lavet et opslag for en dag siden, der hylder den afdøde.

- Kilder tæt på Illia Golem bekræfter, at Illia Golem, det 154 kilos tunge bæst, er gået bort. Hvil i fred, skriver de i opslaget.

Illia Yefimchyk blev 36 år gammel, og han var et gigantisk brød.

På YouTube havde han tæt på 50.000 abonnenter. Her gav han et indblik i livet som bodybuilder - både hvad der angår træning, men også mad.

For Illia Yefimchyk spiste ekstreme mængder mad for at holde på formen.

Ifølge ham selv spiste han 16.500 kalorier hver eneste dag. En voksen mand anbefales at spise mellem 2 og 3.000 kalorier.

Sponsoreret indhold