Kendte20. marts 2025

Børnene tager bizar beslutning: Mysteriet om Gene Hackmans død fortsætter

De tre børn forsøger nu at sætte en stopper for offentliggørelsen af retsmedicinerens rapport af obduktionen
(FILES) US actor Gene Hackman holds the Cecile B. D
Mysteriet om Gene Hackmans og konens død fortsætter.
 Foto: Hector Mata/AFP/Ritzau Scanpix

Der har været det ene mysterie efter det andet, efter Gene Hackman og hans kone, Betsy Arakawa, blev fundet døde i deres hjem tilbage i februar.

Og nu tilføjer filmstjernens tre efterladte børn endnu mere mystik til de tragiske omstændigheder.

De har nemlig taget en usædvanlig beslutning om at gå rettens vej for at få stoppet offentliggørelsen af både retsmedicinerens rapport om dødsfaldene samt politiets rapporter omhandlende efterforskningen.

Det skriver The Sun.

Det britiske medie har talt med en kilde tæt på efterforskningen, der udtaler, at han aldrig har oplevet, at en familie forsøger at stoppe resultaterne fra den retsmedicinske rapport.

- Det er meget atypisk og ikke noget, jeg er stødt på før, siger han til mediet og fortæller, at han dog har oplevet familier, der har forsøgt at få stoppet offentliggørelsen af eventuelle billeder.

Især når der er tale om familier til afdøde kendisser.

- New Mexicos lovgivning undtager ikke billeder fra obduktionen, hvilket ikke er en bekymring i de fleste tilfælde, men når det handler om berømtheder, er det meget normalt, at familier forsøger at blokere videregivelsen af dem.

Det vides ikke, hvorfor Gene Hackmans børn ikke ønsker retsmedicinerens rapport gengivet i offentligheden.

De to tragiske dødsfald har været omgærdet af mystik fra første færd.

Først vakte det opsigt, at både Gene Hackman og konen var døde, og at én af deres mange hunde også havde mistet livet.

**FILE PHOTO** Gene Hackman and Wife Betsy Found Dead In Santa Fe Home. Gene Hackman and Betsy Arakawa at the 61st Annual Academy Awards at Shrine Auditorium in Los Angeles, California March 29, 1989 Credit: Ralph Dominguez/MediaPunch /IPX
Gene Hackman og konen fotograferet i 1989.
 Foto: Ralph Dominguez/AP/Ritzau Scanpix

Derefter kom det frem, at Betsy Arakawa døde en hel uge før Gene Hackman, og at filmstjernen tilsynelade bare levede videre med hendes og hundens lig i hjemmet.

Skuespillerens datter nægtede også først, at hendes far led af helbredsproblemer, men efterfølgende kom det frem, at han led af fremskreden alzheimers.

Der er desuden også blevet sat spørgsmålstegn ved Betsy Arakawas dødstidspunkt, da en læge påstår at have snakket med hende, EFTER politiet påstår, at hun døde.

Myndighederne mener, at 65-årige Betsy Arakawa døde 11. februar som følge af hantavirus, mens Gene Hackman først døde syv dage senere af hjertesygdom.

Gene Hackmans børn, Christopher, Elizabeth og Leslie, står ikke nævnt i faderens testamente, da filmstjernen gjorde sin kone til enearving tilbage i 1995,

Det er derfor endnu uvist, hvem der skal arve hans formue på 80 millioner dollars (omkring 548 millioner danske kroner).

En af børnene har allerede hyret en advokat med speciale i arveret i håbet om at få del i formuen.

Sponsoreret indhold