Kendte29. februar 2024

Bradley Cooper chokerer: - Elskede ikke min datter

Filmstjernen har gjort mange oprørte ved ærligt at fortælle, at han ikke elskede eller følte sig forbundet til sin datter, før hun fyldte otte måneder
Bradley Cooper poses for photographers upon arrival at the 77th British Academy Film Awards, BAFTA's, in London, Sunday, Feb. 18, 2024. (Photo by Vianney Le Caer/Invision/AP)
Bradley Cooper har chokeret mange med udtalelser om sin manglende kærlighed til datteren.
 Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

Det er vist de færreste forældre, der ville erkende det, hvis de ikke rigtig elskede deres barn. Ikke desto mindre er det præcist, hvad Bradley Cooper netop har gjort.

Filmstjernen medvirkede nemlig forleden i podcasten "Armchair Expert", og her indrømmede han ærligt, at han hverken elskede eller følte sig forbundet til sin datter det første stykke tid af hendes liv.

Det skriver Page Six.

Bradley Cooper blev far tilbage i marts 2017, og datteren, som han deler med ekskæresten Irina Shayk, er dermed seks år gammel i dag.

I podcasten udtaler han, at han de første mange måneder slet ikke kunne forstå, når andre forældre sagde, at de "ville dø for deres børn".

- De første otte måneder vidste jeg ikke engang, om jeg virkelig elskede barnet, siger han og fortsætter:

- Jeg kan huske, jeg tænkte: "Det her fedt. Jeg kan se den her tingest udvikle sig", men dét var også bare min oplevelse. Jeg var fascineret og elskede at passe på den. Men ville jeg dø for den, hvis nogen kom ind med en pistol?

Bradley Cooper understreger, at selvom han brugte den første tid af datterens liv på ikke at kunne forstå, hvorfor han ikke elskede hende, så ramte kærligheden ham fra den ene dag til den anden.

- Lige pludselig var der ingen tvivl, siger han og udtaler samtidig, at han faktisk ikke ved, om han ville være i live, hvis det ikke var for datteren, da hans liv først nu giver mening.

På sociale medier er det strømmet ind med kommentarer fra folk, der er i chok over Bradley Coopers indrømmelse.

- Du ville ikke kunne tæske den information ud af mig, skriver en på X for eksempel.

- Jeg forstår godt, hvad han siger, men hvorfor siger han det dog højt?, lyder det fra en anden, mens en tredje skriver følgende:

- Det her er virkelig tanker, der bare skulle været blevet mellem ham og en psykolog.

- Hvorfor kalder han datteren for "den"?, spørger en fjerde forvirret og halvsur type.

Bradley Cooper har i skrivende stund ikke kommenteret den ilde modtagelse af hans manglende kærlighed til datteren.

Sponsoreret indhold