Kendte11. januar 2022

Brian Holm stopper: Vil slutte på toppen

Efter 20 år som sportsdirektør i cykelfeltet er Brian Holm i gang med sit sidste år i rollen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190924_dm_cykling_i_rundetaarn_027.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

I to årtier har den tidligere cykelrytter Brian Holm siddet i en sportsdirektørbil - siden 2012 hos belgiske Quick-Step.

Men når 2022 bliver til 2023, er det slut med den tjans for Holm. Han har besluttet, at det er tid til at prøve noget andet efter denne sæson.

- Jeg elsker stadigvæk jobbet, men jeg har altid sagt til mig selv, at jeg skal stoppe på toppen. Under corona, hvor det hele var lukket ned, fandt jeg ud af, hvor meget tid jeg bruger i dagligdagen på jobbet, siger han til B.T.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20100104_cfi02052.jpg
 Foto: Claus Fisker

Den kendte cykelrytter og sportsdirektør er flere gange blevet hædret for sit store talent. Foto: Claus Fisker

Overvejer skifte til rytteragent

Til oktober fylder han 60 år, hvor han planlægger at køre tværs over USA, men selv om han dropper livet som sportsdirektør kort efter, kan han meget vel forblive i cykelsporten i en anden rolle.

- Det er korrekt, at jeg har et tilbud som rytteragent liggende. Og jeg ville undre mig, hvis det ikke blev sådan.

- Isådan et job kan jeg også bedre disponere over min tid, lyder det fra Brian Holm.

Tilbage i 2018 trappede han allerede en smule ned, da han gik ned i tid hos Quick-Step.

Ved siden af er han lokalpolitiker på Frederiksberg, og han agerer ekspertkommentator hos Eurosport.

Første chefjob

Efter sin aktive karriere begyndte han i 1999 som sportsdirektør hos det tidligere danske hold Team Acceptcard.

Her var han kun kortvarigt, mens han fra 2004 til 2011 var hos T-Mobile, som også hed blandt andet HTH undervejs.

Sponsoreret indhold