Kendte29. januar 2021

"Bridgerton"-effekten: Salg af dette møbel er eksploderet

Salget er steget med hele 300 procent, efter møblet flittigt har figureret i Netflix-hittet "Bridgerton"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-01-27_kl._09.11.41.png
 Foto: Netflix

Serien "Bridgerton" er siden sin premiere den 25. december blevet set af 63 mio. husstande og lander dermed i top fem over de mest populære Netflix-serier nogensinde.

Men det er ikke kun inden for seertal, den populære serie slår rekorder.

Salget af himmelsenge er nemlig skyhøjt, efter seriens mange ivrige fans har set seriens hovedpersoner gå til makronerne i de luksuriøse senge. Det skriver The Sun.

Den britiske butikskæde Argos, der blandt andet forhandler møbler, har oplevet, at søgninger på himmelsenge er steget med intet mindre end 112 procent.

Siden november er salget af himmelsenge steget med hele 300 procent.

Firmaet The French Bedroom Company fortæller til den britiske avis, at deres kunder beder om hjælp til at få "Bridgerton-looket", ligesom stormagasinet John Lewis netop igen har fået himmelsenge på lager, efter de blev revet væk.

Sponsoreret indhold