Kendte27. februar 2024

Brielle Biermann skal giftes: Forlovet med Billy Seidl

Realitydatterens forældre har svært ved at holde deres ægteskab i live, men nu er Kim Zolciak og Kroy Biermanns ældste datter blevet forlovet med baseballspilleren Billy Seidl
Kim Zolciaks ældste datter Brielle Biermann skal giftes. Hun er nemlig blevet forlovet med baseballspilleren Billy Seidl.
Kim Zolciaks ældste datter Brielle Biermann skal giftes. Hun er nemlig blevet forlovet med baseballspilleren Billy Seidl.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Chok-video lækket: Politiet tilkaldt til realityparret Kim Zolciak og Kroy Biermann

I maj meldte ”Real Housewives of Atlanta”-parret Kim Zolciak, 45, og Kroy Biermann, 38, ud, at de skulle skilles.

To måneder senere ville de ikke skilles alligevel, og det sluttede selvfølgelig ikke der, da kendisparret i august ville skilles igen.

Imens mor og far har særdeles svært med deres kærlighedsliv, går det anderledes godt for Biermann og Zolciaks ældste datter Brielle Biermann, 27.

Hun fyldte nemlig 27 den 25. februar og så er hun lige blevet forlovet.

Det afslører kendisdatteren på Instagram.

– For altid med dig, skriver hun til Instagram-opslaget, hvor hun har uploadet tre billeder med hendes bedre halvdel.

Brielle Biermanns kommende ægtemand hedder Billy Seidl, 24, og spiller til dagligt professionel baseball.

24-årige Billy Seidl blev draftet af MLB-holdet Chicago White Sox i 2022 i runde 15.

Han har dog primært spillet for Chicago White Sox minor league-hold Kannapolis Cannon Ballers, som er niveauet under det højeste niveau MLB.

Brielle Biermann og Billy Seidl stod frem som kærester i april sidste år.

Parret var til et bryllup i Billy Seidls familie for blot et par uger siden, hvor Brielle Biermann gav udtryk for, at hun ”elskede bryllupper”.

Nu får hun lov til at være hovedperson til et bryllup, efter Billy Seidl gik på knæ.

Sponsoreret indhold