Kendte19. august 2020

Britney Spears' bøn til retten: Min far skal ikke bestemme over mig

Popprinsessen vil ikke længere have, at hendes far har kontrol over hendes liv og hendes formue
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega471576_023.jpg
 Foto: MEGA

I 12 år - siden 2008 - har Britney Spears ikke kunne bestemme over sit eget liv.

I over et årti har den nu 38-årige sanger levet under et såkaldt "conservatorship", hvor hun er blevet umyndiggjort. Her blev hendes far, Jamie Spears, udpeget af retten til at styre både hendes økonomiske beslutninger, men også beslutninger i hendes dagligdag.

På det seneste har #FreeBritney-bevægelsen virkelig fået medvind på de sociale medier, og noget tyder på, at Britney selv nu er træt af, at det er farmand, der bestemmer.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega419281_003.jpg
 Foto: MEGA

Jamie Spears fotograferet sammen med sin datter tilbage i 2008. Foto: MEGA

The New York Times skriver, at Britney via sin advokat nu beder retten tage stilling til, at hendes far ikke længere skal bestemme over hendes liv.

Hendes advokat Samuel D. Ingham har søgt om, at hendes umyndiggørelse "skal ændres betydeligt for at afspejle de store forandringer i hendes livsstil og hendes angivne ønsker".

Sidste år trådte Jamie Spears midlertidigt tilbage som hendes værge og overlod tjansen til den professionelle værge Jodi Montgomery.

Ordningen var sat til at vare i et år, men nu ønsker Britney, at løsningen bliver permanent, så det er Jodi Montgomery og ikke hendes far, der er hendes værge.

Af ansøgningen fremgår det ifølge People, at Britney forventer, at hendes anmodning kommer til at blive "anfægtet på en aggressiv måde" af hendes far.

Af dokumenterne, som hendes advokat har indgivet til retten, fremgår det dog også, at hun har tænkt sig af få hjælp af et advokatfirma med "betydelig ekspertise", som skal hjælpe hende i kampen mod sin far.

Af anmodningen til retten fremgår det, at Britney Spears er "stærkt imod", at hendes far "fortsætter som værge", og hun istedet foretrækker den professionelle værge, som hun har haft det seneste år.

Sponsoreret indhold