Britney Spears chokerer: Ligger "myrdet" på gulvet
Det er ingen hemmelighed, at Britney Spears er kendt for at dele både kryptiske – og letpåklædte – billeder på sin instagramprofil.
Og nu har den 39-årige ”Toxic”-sanger endnu engang chokeret på de sociale medier, og denne gang mener nogle, at hun er gået for vidt.
Artiklen fortsætter under billedet...

Billederne var ledsaget af en uhyggelig historie. Foto: Britney Spears/instagram
Mandag delte Britney Spears således en række blodige billeder af et mordmysterie med sig selv i hovedrollen. På billederne ligger Britney Spears på gulvet med ”blod” i ansigtet og hænderne i håndjern.
Artiklen fortsætter under billedet...

Britney Spears er kendt for sine vilde instagram-opslag - og halloween-opslaget er ingen undtagelse. Foto: MEGA
Til billederne skriver Britney Spears en uhyggelig historie om en kvinde, der efter en aften i byen blev fundet død på gulvet af sin nabo.
De blodige billeder – og den uhyggelige historie – er selvfølgelig skabt i kølvandet på halloween, men det er bestemt ikke alle hendes 35,7 millioner følgere, der finder billederne lige passende.
Artiklen fortsætter under billedet...

Ikke alle er imponerede over Britney Spears uhyggelige opslag. Foto: Britney Spears/instagram
”Britney, hvad fanden er det her?”, skriver én følger således, men en anden blot spørger:
”Er jeg den eneste, der er bekymret?”