Britney Spears' krav om at fjerne far som værge: Afvist af dommer
Britney Spears' anmodning om at få fjernet sin far, Jamie Spears, som værge er blevet afvist.
Det er dommeren Brenda Penny, der har underskrev kendelsen onsdag lokal tid i Los Angeles. Det skriver blandt andet NBC News, NPR og Variety.
- Den umyndiges forespørgsel om at fjerne James P. Spears efter udnævnelsen af Bessemer Trust Company i Californien som eneste værge for ejendom nægtes, står der i de nyunderskrevne retsdokumenter fra Los Angeles Superior Court.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Britney Spears fik ikke en erstatning for sin far som værge i denne omgang. (Foto: Uncredited/AP/Ritzau Scanpix)
Hverken Britney Spears eller Jamie Spears har kommenteret dommerens afgørelse.
Anden værge end faren
Det er dog ikke sidste skud i bøssen for umyndiggjorte Britney.
Onsdagens retsmøde handlede nemlig om, at Bessemer Trust Company skulle godkendes som ny værge for Spears. Det bliver det ikke noget af for nu, og det er altså stadig hendes far, der kontrollerer hendes 374 millioner kroner store formue.
Britney Spears advokat indgav anmodningen tilbage i november 2020, og i slutningen af juni var popstjernen endelig for en dommer.
Britney Spears har ikke kommenteret afgørelsen. Derimod har hun delt en dansevideo. Artiklen fortsætter under opslaget ...
Her bad hun om at få sit liv og sine rettigheder tilbage, efter at hendes far har været "Toxic"-sangerindens værge gennem 13 år.
Chok og traumatiseret
Det var en følelsesladet Britney Spears, som var for retten og tale sin sag.
- Jeg har løjet og fortalt resten af verden, at jeg er okay og glad. Jeg har været i benægtelse. Jeg har været i chok. Jeg er traumatiseret, fortalte den 39-årige popstjerne.
- Men nu fortæller jeg jer sandheden. Jeg er ikke lykkelig. Jeg kan ikke sove. Jeg er så gal, at det er vanvittigt. Jeg græder hver dag, lød det videre.
Under høringen kom det blandt andet frem, at Britney Spears ikke har lov til at blive gift og få flere børn, da hendes far bestemmer, at hun ikke må få fjernet sin spiral.
Jamie Spears blev udpeget som hendes værge tilbage i 2008, efter at Britney Spears var blevet tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital.
Indtil år 2019 havde han sammen med en advokat fuld kontrol over stort set alle aspekter af Britney Spears' liv, men i dag styrer han kun hendes økonomi og et forretningsmæssigt samarbejde med et forvaltningsfirma.
Næste høring i sagen er planlagt til 14. juli.