Kendte17. juli 2021

Britney Spears raser: - Hvor vover du? Du ved, hvem du er!

Popstjernen finder sig ikke længere i noget som helst. Især ikke falsk støtte fra familie og venner
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Britney Spears har aldrig nogensinde været mere aktiv på Instagram, end hun er i disse dage, og støtten har aldrig været større.

Derfor har popstjernen tilsyneladende fået mere mod på at fortælle sin sandhed gennem sine sociale medier.

"Toxic"-sangerinden leverede fredag nat dansk tid endnu en bombe, da hun gik benhårdt i kødet på venner og familie, der efter den kontroversielle høring i juni har givet deres støtte, mening og holdning til kende.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega171388_056.jpg
 Foto: MEGA

Popstjernen har fået nok. (Foto: MEGA)

Men den støtte giver den 39-årige Britney ikke meget for.

- Hvor vover de mennesker, man elsker mest, overhovedet at sige noget ... Gav de en hånd med for overhovedet at hjælpe mig dengang?, raser hun og fortsætter:

- Hvor vover I nu offentligt at sige, at I bekymrer jer for mig. Rakte I ud efter mig, da jeg var ved at drukne? Igen: NEJ.

Den Grammy-vindende popstjerne nævner ingen navne, men hun slår i sit opslag fast, at hun er helt sikker på, at flere støtter hende offentligt bare for selv at redde ansigt.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Hvis du læser det her, og du ved, hvem du er, og hvis du rent faktisk vover at sige noget om min situation bare for at redde din offentlige persona, så please stop med den der retfærdige tilgang. Især når du selv er så langt fra retfærdig, man kan være. Det er ikke en gang sjovt.

Britney slutter sit opslag af med tre F-fingre og ønsket om, at alle må have en god dag.

Sammen med det længere opslag har Britney også delt et billede med teksten:

"Glem aldrig, hvem der ignorerede dig, da du havde brug for dem, og hvem der hjalp dig, før du overhovedet bad dem om det.

Sviner lillesøsteren

Flere fans er helt overbeviste om, at de har regnet ud, hvem det er, Britney blandt andet langer ud efter i dette opslag.

I kommentarsporet henvises der adskillige gange til Britneys 30-årige lillesøster, Jamie Lynn Spears, der for ikke længe siden delte en længere video på sin Instagram, hvor hun kommenterede på Britneys udtalelser.

- Jamie Lynn Spears ryster i sine cowboy-støvler lige nu, skriver en fan i kommentarsporet.

Britneys lillesøster har blandt andet udtalt, at hun aldrig nogensinde har levet af Britneys penge, at hun har betalt sine egne regninger, siden hun var 10 år gammel, og at hun støtter sin storesøster i alt, hvad hun drømmer om. Selv hvis det ønske går ud på at flyve til månen, har hun udtalt sig.

Jamie Lynn Spears er dog langt fra den eneste, der offentligt har sendt sin støtte i Britneys retning.

Stjerner som Madonna, Christina Aguilera, Halsey, Mariah Carey, "Modern Family"-skuespilleren Jesse Tyler Ferguson og Khloé Kardashian er blandt de kendisser, der har støttet #FreeBritney-bevægelsen.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-07-17_kl._20.53.27.png
 Foto: MEGA

Britney Spears og Paris Hilton festede igennem sammen i 00'erne. Det liv er slut, men privat ses kendisdamerne stadig. (Foto: MEGA)

Også skandaledronningen over dem alle, Paris Hilton, har længe støttet den kontroversielle sag.

Paris har dog tidligere udtalt, at hun aldrig har talt med Britney om værgemålet, når de har været sammen privat. Til trods for, at Paris flere gange har besøgt Britneys hjem og spist middag hos hende.

- Som et voksent menneske, skal man kunne leve sit liv og have fuld kontrol over det, har Paris udtalt til Andy Cohen i radioprogrammet SiriusXM Live.

- Vi har spist middag i Malibu. Jeg elsker hende så meget, lyder det, før hun også italesætter den kontroversielle umyndiggørelse.

- Det stammer nok fra min egen tid, hvor jeg blev kontrolleret. Så kan jeg forstå, hvordan det må føles. Alligevel er det svært at forestille sig, hvordan jeg ville have det, hvis det stadig var sådan.

Sponsoreret indhold