Kendte12. maj 2023

Britney Spears svarer igen på afhængighedsrygter: - Jeg er en taber

Popprinsessen har kastet sin kærlighed over koffein, men det kan hun altså ikke selv se det store problem med
Britney Spears indrømmer, at hun har en svaghed.
Britney Spears indrømmer, at hun har en svaghed.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Galskaben fortsætter: Britney Spears deler absurd foto af sine bryster

Det er ingen hemmelighed, at den amerikanske popstjerne kæmper med både det ene og det andet.

I årevis har "Toxic"-sangerinden levet som en umyndiggjort kvinde med sin far, Jamie Spears, som værge, og selvom årsagen er ukendt for offentligheden, så har der i noget nær årtier svirret rygter om, at Britney kæmper med psykiske lidelser.

Senest har den amerikanske paparazzigigant TMZ rapporteret om, at den 41-årige "Crossroads"-stjerne i forlængelse af sin relativt nyfundne frihed har kastet sig kærlighed over koffein - som i alle former for koffein.

Kaffe, Red Bull, Celsius-energidrikke, you name it.

Faktisk lyder det fra kilder tæt på sangerinden, at hun suger så meget koffein indenbords, at hun formår at holde sig vågen i dagevis.

De fleste Britney-fans ved, at frøken Spears er en hyppig gæst på Starbucks.
De fleste Britney-fans ved, at frøken Spears er en hyppig gæst på Starbucks.
 Foto: MEGA

Nu svarer Brit Brit så igen på de rygter i et - som altid - langt opslag, der er blevet delt med hendes næsten 42 millioner Instagram-følgere.

- I årevis fik jeg besked på, at jeg ikke måtte drikke kaffe, og nu hvor jeg må, er det min stolthed, skriver hun.

Samtidig understreger Britney, at energidrikke bestemt ikke er noget for hende længere.

- Undskyld, men jeg holder mig ikke vågen med Red Bull!! Det er den værste drink nogensinde. Jeg laver smykker, lys og dukketøj.

- Det kan godt være, at jeg er en taber, men jeg gør det, der får mig til at føle mig mest i live.

Britney i en Starbucks-drive-in i Los Angeles i juli 2021.
Britney i en Starbucks-drive-in i Los Angeles i juli 2021.
 Foto: MEGA

- Jeg kan ikke lide, at folk i medierne mobber mig og siger hadefulde ting.

Flere kendisser har efterfølgende smidt en besked til Britney i kommentarsporet.

Blandt andet den 30-årige supermodel Cara Delevingne, som for nyligt kunne afsløre, at hun havde været i rehab for at få styr på sit misbrug, efter venner tæt på hende havde udtrykt dyb bekymring.

- Jeg kan relatere, skriver modellaen i Britneys opslag.

Nu er det nok

I januar måtte den Grammy-vindende stjerne sende en pædagogisk opsang i retning af sine mange fans, der havde valgt at ringe til politiet, fordi flere eftersigende var bekymrede for hendes velbefindende.

- Som alle ved, så blev politiet tilkaldt mit hjem baseret på en række telefonfisopkald, meddelte hun sine fans efterfølgende.

- Jeg elsker og forguder mine fans, men denne gang gik tingene lidt for langt, og mit privatliv blev invaderet.

Mens TMZ har haft travlt med producere en ny dokumentarfilm om Britney Spears, så er hun selv ved at gøre klar til at publicere end kommende bog.

Her forventes det, at Britney vil fortælle om alt lige fra sin opvækst, bruddet med Justin Timberlake og det opsigtsvækkende værgemål.

Sponsoreret indhold