Brød forlovelsen, sammen igen: Nu er Amanda Bynes gravid
I midten af februar blev Amanda Bynes, 33, forlovet. Tre uger efter brød hun forlovelsen. Dagen efter fandt parret angiveligt sammen igen. Og nu skal de have en baby.
Det er det amerikanske ugeblad People, der skriver om parrets familieforøgelse.
Det var Bynes' fyr Paul Michael, der delte et galleri af billeder af ham og Bynes sammen. Mellem billederne lå der et scanningsbillede, hvortil han skrev:
- Baby på vej.
Senere har han dog slettet opslaget.
Ifølge The Blast mødte de to hinanden i AA og blev forlovet efter få måneder.
Amanda Bynes var frem til 2010 en yderst succesfuld skuespiller, og hun medvirkede blandt andet i en lang række film som "Hairspray", "Easy A" og "She's the man".
Skuespilleren har de seneste år kæmpet for at komme tilbage til et normalt liv, efter hun i 2013 var ude i et mentalt kaos.