Brooklyn Beckhams forlovede får lavet helt særlige halskæder af deres visdomstænder
Først var det kærlige tatoveringer, nu er det guldhalskæder.
Kærligheden har ingen ende mellem den 22-årige Brooklyn Beckham og hans 26-årige forlovede, Nicola Peltz.
Peltz kunne nemlig torsdag vise sine mere end to millioner følgere på Instagram, at hun i endnu et forsøg på at vise, hvor meget hun elsker sin forlovede, har fået lavet et sæt helt særlige guldhalskæder.
- Jeg har fået lavet vores visdomstænder til halskæder. Du er min bedste ven, skriver hun på billedet, der viser halskæderne.
Artiklen fortsætter under billedet...
Skuespillerinden har sørget for at få lavet en halskæde ud af deres begges visdomstænder. Foto: Instagram
Og trods den måske lidt atypiske gave, ja, så er fodboldsønnen ganske tilfreds med den guldbelagte gave. På sin egen story delte han nemlig selv et billede med halskæden på og en sød tekst:
- Den bedste gave fra min bedste ven og den mest fantastiske forlovede, jeg elsker dig helt vildt. Du er det bedste, der nogensinde er sket for mig.
Artiklen fortsætter under billedet
Fodboldsønnen er allerede meget glad for sin betænksomme gave. Foto: Instagram
Det er dog bestemt ikke første gang, at parret ynder at overraske den ene part med en speciel gave. Så sent som i januar var det Beckham, der valgte at få lavet en ganske særlig tatovering til ære for Peltz’ afdøde bedstemor Gina, der døde sidste år på hendes 25-års fødselsdag.
Denne gave kaldte Peltz for ”den bedste gave”, og nu har hun altså selv fundet en måde at gøre sin forlovede glad.
Parret blev forlovet tilbage i juli måned, efter at have dannet par i godt og vel et år. Det vides dog endnu ikke, hvornår den mere end en million danske kroner dyre forlovelsesring skal skiftes ud, når de to siger deres ”ja” til hinanden.
Men det forlyder dog, at det ej heller bliver et billigt et af slagsen. Parret har tidligere udtalt, at der nok kommer til at være to ceremonier, da Brooklyns familie bor i England, mens skuespillerindens far bor i Florida i USA.