Brostrøm er hele Danmarks darling: Søren Supermand

Denne artikel blev oprindeligt bragt i marts 2020.

Han er blevet døbt ”corona-kæmperen”, ”corona-generalen” og sågar hele Danmarks folkehelt.

Det er ingen hemmelighed, at Søren Brostrøm, 57, under coronapandemien stod som en fast klippe midt i den orkan.

Med stoisk ro og med ansigtet lagt i de helt rigtige folder havde Sundhedsstyrelsens direktør formået at fortælle om situationens alvor, så danskerne forstod den – men også på en måde, så vi ikke gik i panik.

Efter over ti år i Sundhedsstyrelsen mener Søren Brostrøm, at han har knækket koden til, hvordan man klarer lige netop dén svære balancegang.

– Det handler om at kommunikere åbent og ærligt om, hvad der sker. Når man ser mig kommunikere, er det ikke en eller anden rolle eller maske, jeg tager på, siger han i et interview med Jyllands-Posten.

Bearnaise-konge

Behagelige Brostrøm har været direktør for landets øverste sundhedsmyndighed siden 2015, men har været en del af sundhedsvæsenet hele sit liv.

Begge hans forældre var læger, og på den måde blev Søren Brostrøm født ind i branchen, da han kom til verden i Aarhus i juni 1965.

I en periode i sin barndom boede han sågar på Farsø Sygehus.

Hans storebror, Peter Brostrøm, husker Søren som begavet og stille – og ikke nødvendigvis som en knægt, der en dag ville stå som direktør for landets øverste sundhedsmyndighed.

– Hvis man havde set Søren dengang, havde man tænkt, at han ville blive en videnskabsmand, der ville sidde inde i en forskerhule og fordybe sig, erindrer Peter Brostrøm i et interview med Zetland.

Storebroren husker også Sørens erhvervspraktik, hvor hele familien var overbevist om, at han ville i praktik på et sygehus eller hos en forsker.

– Men han ville hellere i praktik som kok på Aarhus-Kalundborg-færgen.

Jeg husker, at han kom triumferende hjem, fordi han havde lært at lave bearnaisesovs med margarine, husker storebroren.

Det endte dog ikke med et job som bearnaise-konge.

I stedet uddannede Søren Brostrøm sig til læge med speciale i gynækologi og obstetrik.

Og med årene har han så krydret sit cv med flere ekspertuddannelser og fornemme titler.

Styrke i sorgen

Da Søren var 11 år, indtraf en tragedie, der satte evige spor i ham – hans far døde i en ulykke.

– Jeg husker stadig begravelsen enormt tydeligt, og jeg græder stadig, hver eneste gang jeg som voksen er med til en begravelse, fordi jeg kommer til at tænke tilbage på dagen, hvor vi begravede min far, fortæller Brostrøm til Kristeligt Dagblad.

Han voksede derfor op med sin mor og sine søskende i Aarhus.

Dengang var der ikke noget, der hed sorgterapi for børn, så det var familiens styrke og kærlighed, der hjalp dem igennem.

– Men jeg havde mine søskende, og jeg havde min mor, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det var vores fælles styrke, der hjalp os gennem den svære tid, siger han.

Manden mangler

Netop familien betyder alt for Søren Brostrøm i dag.

– Den er ikke så stor, men vi har et meget tæt forhold.

Selv har jeg ikke børn, og jeg har aldrig formået at holde på manden i mit liv.

Men min mor, min bror og svigerinde og mine nevøer og niecer gør mit liv meget rigere, fortæller singlefyren til Kristeligt Dagblad.

Under pandemien arbejdede han dog mere eller mindre i døgndrift.

Han måtte forsikre sin bekymrede mor om, at han fik nok at spise, mens han fór rundt til pressemøder for at orientere om coronavirussen.

– Jeg vidste også godt, at det kunne blive meget stort og fylde meget for det danske samfund.

Men jeg ligger ikke søvnløs om natten, for vi kan godt håndtere det her, lyder det – nok engang – med stoisk ro fra Søren ”Supermand” Brostrøm.