Bruce Willis' kone deler hidtil usete videooptagelser
- Jeg har ingen ord. Sorgen må være så tung for jer. Det knuser mit hjerte.
Sådan lyder blot én blandt et utal af kommentarer til et rørende og hjerteskærende opslag, som Bruce Willis' kone, Emma Heming, har delt på Instagram.
Opslaget har kendiskonen delt i forbindelse med sin og den demenssyge filmstjernes 14-års-bryllupsdag.
I opslaget deler Emma Hemin hidtil uset videomateriale fra 2019.
Her rejste hun og Bruce Willis rejste med familien til Turks- og Caicosøerne i Caribien for at forny deres ægteskabsløfter.
- På vores 10-års-bryllupsdag besluttede vi at forny vores løfter samme sted, som vi sagde "ja" til hinanden tilbage i 2009, skriver Emma Heming i sit opslag.
- Jeg er så glad for, vi gjorde det, fortsætter hun.
- Alle bør udnytte muligheden for at samle deres familie og venner, når det er muligt. Det er de små øjeblikke og minder, der holder hele livet. Og vi kan holde disse minder i live for dem, der ikke har mulighed for at gøre det.
I opslaget afslører Emma Heming også, at Bruce Willis' kendte ekskone, Demi Moore, var med til at fejre fornyelsen af ægteskabsløfterne.
Skuespillerinden er nemlig tagget som fotograf i videoen, ligesom hendes og Bruce Willis' tre døtre også er tagget.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Demi Moore stadig er tæt med Bruce Willis, selvom det efterhånden er 23 år siden, de blev skilt efter 13 års ægteskab.
Forleden delte hun en video af filmstjernen, der viste, hvordan han blev fejret af sin familie på sin 68 års fødselsdag. Videoen er første gang, man ser ham tale siden sin demensdiagnose.
I Emma Hemings nye video, hvor man ser hende og Bruce Willis' forny deres ægteskabsløfter, er det strømmet ind med kommentarer fra folk, der er knuste over filmstjernens sygdom.
- Tårerne strømmer ned af mine kinder. Tak for at dele denne smukke video og for at dele jeres kærlighedshistorie med os, skriver en for eksempel.
- Tak for at minde os om, hvad der er vigtigt. Det her er både smukt og smertefuldt på samme tid, skriver en anden.
Det er kun få uger siden, det kom det frem, at Bruce Willis lider af svær demens, og at han aldrig nogensinde bliver rask igen.
Hans hustru, Emma Heming, har det sidste år løbende orienteret offentligheden om fimstjernens helbred, og det er tydeligt, at hun er meget påvirket af situationen.
Tidligere på ugen delte hun for eksempel en video, hvor hun grådkvalt fortalte, hvor hårdt det er for hende og familien.