Brudbombe: Billy Ray Cyrus søger om skilsmisse syv måneder efter bryllup

En skilsmissebombe af de større er tirsdag aften sprunget i den amerikanske musikverden.
Ifølge sladdermediet TMZ har Billy Ray Cyrus nemlig ansøgt om at blive skilt fra sin nylige hustru, sangerinden Firerose.
Parret nåede blot at være gift i syv måneder, før at ægteskabet gik i vasken.
Ifølge TMZ var det i maj, at Cyrus søgte om skilsmisse.
62-årige Billy Ray Cyrus og 34-årige Firerose fandt efter sigende kærligheden til hinanden i 2021, da de arbejde med musik sammen.
De blev gift i oktober, men noget synes altså at være gået galt siden.
Skilsmissen bliver Billy Ray Cyrus tredje.
Han blev i 1986 gift med Cindy Smith, men parret gik hver til sit i 1991.
Efterfølgende fandt han sammen med Tish Cyrus, som han blandt andet fik Miley og Noah Cyrus med.