Bubber afslører før bryllup: Her skal vi holde festen

LÆS OGSÅ: Døtrene er IKKE med
- Jeg kom alene. Og vi skal - forhåbentligt - køre to herfra.
Sådan lød det for kort siden fra en lykkelig Bubber, der i disse minutter bliver gift med familiens tidligere barnepige Signe Rossing.
Han ankom nemlig på en tandemcykel til sit bryllup i Garnisonskirken tæt på Amalienborg. Bagefter venter der parret en længere tur.
- Vi skal køre seks kilometer. Vi skal holde fest hjemme, forklarer han videre.
- Jeg kan godt lide at cykle. Og der er et eller andet symbolsk over det her. Helt ærligt - det var det bedste, jeg kunne finde på, siger Bubber med et stort grin.
Festen er dog mest af alt en markering af den store dag.
- Jeg ved ikke, hvor mange vi har inviteret. Det skulle bare være noget småt. En pølse på grillen.
- Det skulle ikke være stort. Så vi har ikke lavet bordplan eller guldstol.
- Vi gør det, så godt vi kan.