Bubber fortalte ikke hele sandheden: Ser hende ikke
LÆS OGSÅ: Bubber lokker cykeltyv i fælde
Da Bubber forleden fortalte til SE og HØR, at han atter taler med sine voksne børn, var det en sandhed med modifikationer.
For ifølge hans datter Sofia, er der ikke udpræget kontakt mellem hende og hendes kendte far.
- Jeg tror, vi har forskellige måder at se på ”at tale sammen igen”. Og vi ser også forskelligt på tilgivet. Der ud over har jeg ingen kommentarer, siger Sofia Meyer til SE og HØR.
Afviser farmand
Da han var til velgørenhedsgalla hos Gadens Børn, sagde Bubber ellers:
- Jeg snakker med dem alle sammen. Det er skønt.
Men den forklaring skydes nu ned af Sofia, der fortsat ikke ser sin far. Det betyder også, at han ikke ser hendes børn og derfor ikke har en rolle som morfar i Sofias børns liv.
Ved eventet sagde Bubber også:
- Det vigtigste i hele verden er jo at holde sammen. Der er så meget man kan være ulykkelig over og bekymre sig over. Men alt det nære bliver man sgu også nødt til at styrke. For vi kan ikke en skid alene, men en masse, når vi er sammen.
Men sammen med Sofia er han altså ikke.