Kendte14. november 2019

Bubber: Skilsmissen har truet før

I dag kom det frem, at Bubber og hans hustru gennem 28 år, Christina ”Ibsen” Meyer, skal skilles. Det er ikke første gang, der har været knas i deres parforhold
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-11-14_kl._19.47.09.png
 (Foto: Dan Mariegaard)

Bubber og Christina ”Ibsen” Meyer mødte hinanden, da hun var bare 21 år, og han var bare 23 år.

I 1991 blev de gift, de fik tre børn sammen, og de nåede altså at være gift i 28 år, før det i dag kom frem, at parret nu skal skilles – og Bubber have barn med en ny kvinde.

Bubber har tidligere været åben om, at deres ægteskab ikke altid har været en dans på roser.

Den populære tv-vært har blandt andet tidligere fortalt, hvordan han har været sin nu kommende ekskone utro - og han har også flere gange sat ord på den dag, hvor han fandt en gul seddel på køkkenbordet:

En seddel skrevet af Ibsen, der forlangte, at han begyndte til psykolog – ellers ville hun forlade ham for bestandigt.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-11-14_kl._18.59.21.png
 (Foto: Mikael Rieck)

Bubber og Ibsen i 2018. Foto: Mikael Rieck

Da han medvirkede i ”Til middag hos” tilbage i 2016 fortalte Bubber om episoden med den gule seddel på køkkenbordet. Han fortalte, at det hjemme hos dem sådan, at han tjente pengene, mens Ibsen passede huset og deres tre børn.

Og den ordning fungerede meget godt, mente han.

Hjemme havde Ibsen dog en anden opfattelse af tingene.

- På et tidspunkt har hun jo råbt op, men jeg har jo ikke hørt det. Så en dag kom jeg hjem til en seddel på bordet, hvor der stod, at hun boede der ikke mere.

- Der lå også et nummer til en psykolog, og jeg måtte først ringe til Ibsen, når jeg havde talt med psykologen, fortalte Bubber, da han i 2016 medvirkede i ”Til middag hos”.

Ibsen var flyttet over til en veninde og agtede altså ikke at komme hjem, før Bubber havde opsøgt en psykolog.

Ibsen har også tidligere selv sat ord på den episode. I et interview med Ude & Hjemme fortalte hun i 2012:

- Bubber har en tendens til at tale, indtil man til sidst mister pusten og siger ja. Det er jo også derfor, han er kommet så langt i tv-branchen, fordi han tror så meget på sine idéer.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-11-14_kl._19.14.35.png
 (Foto: Aller Media)

Bubber og Ibsen i 1990'erne. Foto: Aller Media

- Men jeg orkede ikke den kamp. I stedet satte jeg ham stolen for døren. Hvis han ikke havde plads til mig, efter at jeg havde haft så megen plads til ham, kunne jeg finde noget bedre, fortalte Ibsen til Ude & Hjemme.

Hun flyttede fra Bubber i en måned, før hun vendte tilbage. I mellemtiden havde Bubber været hos psykologen.

Bubber har tidligere fortalt, hvordan psykologen havde givet ham en sten, som skulle minde ham om at være den bedste udgave af sig selv fremover.

- Jeg tænkte, hvad er det for noget, det her. Men jeg tog da en sten, for det bad hun mig jo om. Efter et par uger tænkte jeg, at jeg prøver sgu lige at tage den med på arbejde. Og så har jeg faktisk gået med den lige siden, sagde Bubber, da han i 2016 medvirkede i ”Til middag hos”.

Sponsoreret indhold