Kendte14. december 2020

Bubber taler ud om barnepigen

Det gik ikke kun ud over Bubber, da det kom frem, at han ventede barn med sin tidligere barnepige
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Bubber trak i den grad overskrifter, da det kom frem, at han ventede barn - det var dog ikke med sin kone, men derimod "barnepigen".

I programmet "Kaffe, kage, frem og tilbage" åbner han op og fortæller om situationen og moderen til hans yngste barn, 41-årige Signe Rossing, som passede Bubbers og hans daværende kone, Christina Ibsen Meyers, børn for 25 år siden

Værten på programmet siger selv om de overskrifter, Bubber træk for mere end et år siden, havde en "negativ klang".

https://imgix.seoghoer.dk/004_reality_awards_2020_priser_fest_2sl1286.jpg
 Foto: Søren Jul Lamberth

Bubber blev far til en søn i april. Foto: Søren Jul Lamberth

- Det kan godt være, det har en negativ klang, men det kommer an på, hvordan man læser det. Man kan ikke kæmpe imod det. Det er mit privatliv, og alle har ret til et privatliv. Det er sjældendt lækkert at få det udstillet, for at kan hurtigt blive grimt, siger Bubber.

Men frem kom historien, og det var forsidestof for mange af landets aviser og medier.

- Det er jo 25 år siden, og jeg har ikke set hende i 20 år. Alle vil jo tro, når man læser forsiden, at hun er 16 år og kommer fra Fillipinerne, siger han.

Gik ud over flere

Det var bestemt ikke hele tiden nemt, at alle kunne følge med i den 55-årige tv-værts privatliv.

- For dem (medierne, red.) er det en historie, og der forstår jeg udmærket godt. Men for dem, det går udover, eller den, det handler om, er det tæt på og sit eget liv. Der er sårbare i periferien, der skal passes på. Det er ikke fedt. Ikke er ikke, fordi jeg ikke vil dele mit liv eller fortælle hvad der sker. Men når man ikke er alene om det. Hvis der er flere, det går ud over... Det bryder jeg mig ikke om.

Det var Bubber selv, der ærligt fortalte i november 2019, at han ventede barn med en anden kvinde end "Ibsen", som han havde været gift med i 29 år. Han holdt sig heller ikke ude af radaren, efter bomben var landet i medierne.

- Jeg kan jo ikke gemme mig. Man kan ikke ændre på ens måde at handle på, men man er selvfølgelig præget af det, siger han i programmet.

"Dirty Laundry"

Bubber har ganske enkelt valgt, at han ikke vil lade sig bekymre sig om det.

- Jeg ved, hvad jeg står for, og hvis man er et ordentligt menneske, så kan folk jo skrive og gøre, hvad de vil. Man gider ikke engang glo på det. Det er det, man kalder "dirty laundry", siger han.

Bubber er sammen med Signe Rossen, og de blev forældre til en dreng i april, som har fået navnet Alfred.

Bubber har udover deres fælles barn to døtre og en søn fra ægteskabet med Christina Ibsen Meyer. Signe Rossing har selv tre sønner i forvejen fra et tidligere forhold.

Sponsoreret indhold