Kendte18. juli 2020

Bubbers babylykke: Nu igen

Den 55-årige tv-vært, der selv blev far igen i april, skal være morfar til januar.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bubber_10.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Det vrimler med børn i Bubbers liv for tiden, og den populære tv-vært må efterhånden være på fornavn med storken.

Til januar skal hans datter Sofia være mor endnu en gang. På sin Instagram delte hun et billede af den kommende storebror, 1-årige Aksel, som sad med scanningsbilledet.

– Aksel skal liiige vænne sig til tanken om at skulle dele tilværelsen med en søskende, for til januar skal han være storebror, skrev hun på sin nu lukkede profil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bubber_9.jpg
 (Foto: SE og HØR)

“Bubbers badekar” var et stort børnehit – mon både søn og børnebørn nyder godt af hans gakkede indfald? (Foto: SE og HØR)

Det lader dog ikke til, at bedstefar Bubber har set det søde opslag – han hverken følger Sofia eller smider likes efter den glædelige nyhed.

Stille morfar

Badekarsværten, der selv lige er blevet far for tre måneder siden, var ikke særlig ivrig efter at tale med SE og HØR om endnu en lille ny.

– Det har jeg slet ikke nogen kommentarer til, siger han.

– Men jeg kan forstå, at I heller ikke følger hinanden på Instagram, hvordan kan det være?

– Slet ikke nogen kommentarer, lyder det fra Bubber, før han siger farvel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/rossing.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Signe Rossing fødte i april sin og Bubbers fælles søn. (Foto: Mikael Rieck)

Tv-værten afslørede som bekendt i efteråret, at han skulle være far for fjerde gang. Sønnen, som han fik sammen med familiens barnepige Signe Rossing i april, bliver således en utroligt ung onkel til næste år.

Sponsoreret indhold