Kendte7. august 2023

Bubbers store børn vil ikke se ham: – Det gør ondt at undvære dem

Der er stadig iskold luft mellem Bubber og de voksne børn, efter han forlod ekskonen og stiftede ny familie
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Bubber blev i 2022 gift med Signe Rossing.
 Video: SE og HØR

Det var en dramatisk skilsmisse, da Bubber i 2019 gik fra moren til sine tre store børn, Christina "Ibsen" Meyer, mens det blev afsløret, at han ventede barn med familiens ven og barnepige, Signe Rossing.

I dag er parret lykkeligt gift og har to børn på henholdsvis tre år og fire måneder.

I et interview med Ekstra Bladet fortæller tv-værten, at han hviler mere i farrollen denne gang, men at det ikke er nemt.

Bubber savner nemlig sine voksne unger, der ikke støtter hans nye liv.

– Mine børn har altid været mit et og alt, så det gør ondt at undvære dem nu. En ting er, at de ikke vil se Signe, men det er hårdt, at de heller ikke vil se mig. Jeg ser af og til Oscar, og Laura taler jeg lidt med, men Sofia, som nu har fået to børn, vil ikke se mig. Det berører mig dybt, siger han til Ekstra Bladet.

Bubbers tre voksne børn har taget afstand til ham og hans nye familie.
Bubbers tre voksne børn har taget afstand til ham og hans nye familie.
 Foto: Hanne Juul

Bubbers ekskone, Christina "Ibsen" Meyer, har tidligere udtalt, at hun aldrig kan tilgive Signe Rossing, mens hun tror, hun på længere sigt vil kunne tilgive Bubber.

I 2021 erkendte Bubber, at han flere gange har sat sig selv før sine tre ældste børn.

– Jeg har knoklet, og sat min karriere højere end noget som helst andet – ikke at jeg ikke har været der for mine børn, men mange gange har jeg sgu ikke – og derfor er det klart, at når man lever sådan, så kan man ikke undgå andet, end at det drejer sig om én, man går op i én, det handler om én. Og jeg blev sgu lidt egoistisk hele vejen igennem, sagde han i talkshowet ”Deja-vu med Frøkjær”.

Sponsoreret indhold