Kendte18. marts 2023

Bundlinjen bløder: Zirkus Nemo kører med dundrende underskud

Zirkusdirektør Søren Østergaard skal sælge umanerligt mange billetter for at komme det enorme underskud til livs
Zirkus Nemo er afhængig af en økonomisk god sæson. Anpartsselskabet bag kører med dundrende underskud. 
Zirkus Nemo er afhængig af en økonomisk god sæson. Anpartsselskabet bag kører med dundrende underskud.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det ser sort ud for Zirkus Nemo.

Eller rødt i dette tilfælde, for der er tale om det netop offentliggjorte regnskab for anpartsselskabet bag Danmarks eneste cirkus for voksne.

Til trods for, at bruttofortjenesten er mere end fordoblet fra 1.457.052 kroner sidste år til 3.727.791 kroner i år, styrtbløder bundlinjen.

Zirkusdirektør Søren Østergaard har udbetalt løn for svimlende 5.092.759 kroner, og det har for alvor slået bunden ud af varietévirksomhedens pengetank.

Efter skat lyder er der et dundrende underskud på 1.591.408 kroner.

Det betyder, at underskuddet i det samlede regnskab er vokset fra 685.474 kroner til hele 2.276.927 kroner.

Årsagen til den økonomiske styrtblødning skal ifølge ledelsen findes i coronanedlukningen.

- Selskabets cirkusaktivitet har været præget af eftervirkninger af corona-restriktioner og opstartsudfordringer efter nedlukning. Årets resultat er negativt påvirket heraf, står der i ledelsesberetningen.

Der er dog en forventning om, at man i denne sæson kan sælge billetter, candyfloss og skrupskøre cirkusnumre i samme omgang som før corona invaderede kulturlivet.

Selskabet blev stiftet 1. oktober 1998 og har gennem tiden været en yderst gunstig forretning for Søren Østergaard, der ellers ikke rejste zirkusteltet for at tjene styrtende med penge.

Dronningen takkede for gode grin, da hun så forestillingen i Aarhus i sommer.
Dronningen takkede for gode grin, da hun så forestillingen i Aarhus i sommer.
 Foto: René Schütze

Østergaards zirkus har dog ikke kun givet penge på lommen, det har også kastet et ridderkors af sig.

For majestæten holder så utrolig meget af Smadremanden, Bager-Jørgen og hvad Østergaards gakkede og folkekære karakterer ellers hedder.

Søren Østergaard har i sandhed en ægte fan i dronningen. 
Søren Østergaard har i sandhed en ægte fan i dronningen.
 Foto: René Schütze

Sponsoreret indhold