Kendte3. maj 2019

Burger King lancerer Unhappy Meals, fordi ingen er glade hele tiden

Burger Kings største rivaler er McDonalds, og nu bruger burgerkæden deres rivaler til at sende et vigtig budskab ud om mental sundhed
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-05-03_kl._09.26.00.png
 Foto: MEGA

Happy Meals har været synonym med fastfood i årtier, siden McDonalds rullede den børnevenlige menu ud i 1979. Men hvis vi skal være helt ærlige, så er ingen mennesker glade hele tiden.

Og det har Burger King valgt at tage til sig, og de udkommer derfor med nye menuer, der kan komme i forskellige kasser - alt efter humør.

Og dermed ærer fastfood-kæden nu en bred vifte af menneskelige følelser - fra rigtig begejstret til super trist. Det skriver Today.

Burger Kings nye "Real Meals" er blevet lanceret i denne uge, og de kommer i fem forskellige varianter.

Du kan således få en Pissed Meal (til når du er sur), Blue Meal (til når du er spændt), Salty Meal (til når du er lidt bitter), YAAAS Meal (til når du er vildt begejstret) og DGAF Meal (når du er fuldstændig ligeglad).

Hver Real Meal er dybest set en slags whopper-med-pommes-kombi (som gæsten selv vælger), og i modsætning til Happy Meals er disse menuer ikke rettet mod børn - og de kommer dermed ikke med legetøj.

Desværre er der skidt nyt for danske Burger King-spisere, som gerne vil have fingre i de nye menuer. De er nemlig kun tilgængelige i udvalgte Burger Kings i Seattle, Miami, Los Angeles, New York City og Austin, Texas.

Initiativet er ikke blot en joke og en hån mod McDonalds. Burger King arbejder nemlig sammen med organisationen Mental Health America for at øge bevidstheden om Mental Health Month, som er maj.

Burger King har sammen med de nye meal-kasser lanceret en reklame, hvor flere mennesker har forskellige slags dårlige dage, fordi det er OK ikke at være OK hele tiden.

I reklamen er Burger Kings velkendte slogan "Have it your way" byttet ud med "Feel your way".

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold