Kendte17. juli 2021

Caitlyn Jenner overrasker: Skal være med ”Big Brother”

Det lader til, at den 71-årige realitystjerne alligevel ikke er helt færdig med at være en del af tv-branchen til trods for sit ønske om at træde ind i politik
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ikke mange måneder siden, det blev bekræftet, at den 71-årige Caitlyn Jenner ville stille op til valget som guvernør i Californien.

- Californien har været mit hjem i næsten 50 år. Jeg tog hertil, fordi jeg vidste, at alle, ligegyldigt deres baggrund eller status i livet, kunne gøre deres drømme til virkelig, lød det blandt andet fra den tidligere realitystjerne på sin hjemmeside, som hun har fået lavet i forbindelse med valget.

Men drømmen om en politisk karriere betyder åbenbart ikke, at det er helt slut med at være en del af den celebre realityverden.

Ifølge blandt andet Daily Mail så skal den 71-årige Jenner nemlig være med i den nyeste sæson af tv-hittet ”Big Brother” i Australien.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega749554_004.jpg
 Foto: MEGA

Jenner er klar til både at føre kampagne for det kommende guvernørvalg og deltage i "Big Brother". Foto: MEGA

Det amerikanske medie har endnu ikke fået produktionsselskabet bag til at bekræfte castet til den kommende VIP-sæson, men ifølge kilder tæt på lyder det, at hun er blevet tilbud 500.000 dollars, hvilket svarer til mere end 3 millioner danske kroner, for sin deltagelse.

Jenner skulle angiveligt også allerede være ankommet i Sydney, hvor hun lige nu er i gang med sin 14 dages karantæne, inden optagelserne til sæsonen går i gang.

Artiklen fortsætter under opslaget

Det er anden gang Australien sender en kendis-version af serien – første gang var tilbage i 2002. Men det vides endnu ikke, hvem der, udover Jenner, kommer til at tjekke ind i det famøse ”Big Brother”-hus, hvor deltagerne bliver filmet 24 timer i døgnet.

Selv har den tidligere OL-guldvinder ikke delt noget om sin kommende tv-deltagelse. Men mon ikke hun formår at tale godt for sin sag i huset om det kommende guvernørvalg, der finder sted den 8. november 2022.

Sponsoreret indhold