Kendte26. juni 2019

Camila Cabello går fra kæresten

Camila Cabello og Matthew Hussey er gået fra hinanden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega356591_005.jpg
 Foto: MEGA

Successangerinden Camila Cabello er gået fra kæresten Matthew Hussey, det skriver britiske The Sun.

Parret nåede at være kærester i 18 måneder.

Matthew Hussey er en britisk parforholdscoach, som den tidligere Fifth Harmony-sanger havde lært at kende, da de begge to var gæster i det amerikanske morgenshow "Today".

Parret mødtes første gang i februar 2018, og tidligere i år gjorde de deres forhold officielt, da de ankom sammen til Vanity Fairs Oscar-efterfest.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega256582_001.jpg
 Foto: MEGA

Camila Cabello sammen med ekskæresten Matthew Hussey ved en tidligere lejlighed. (Foto: MEGA)

En kilde fortæller til The Sun, at det har været et venskabeligt brud for det tidligere par.

- Det var en fælles beslutning at afslutte det. Men de har brugt meget tid sammen over det seneste halvandet år, og de vil gerne forblive venner, selvom de nu går fra hinanden, fortæller kilden.

Timingen for Camila Cabello og Matthew Husseys brud kommer samtidig med, at der går rygter om, at Camila og sangeren Shawn Mendes er kommet endnu tættere på hinanden i forbindelse med deres nye single "Senorita".

Artiklen fortsætter efter billedet

Det er anden gang, at Camila Cabello og Shawn Mendes arbejder sammen.

Det gjorde de nemlig også tilbage i 2015 på sangen "I know what you did last summer".

Sponsoreret indhold