Kendte18. juli 2021

Camila Cabello slår fast: Jeg elsker mit fedt og mine strækmærker

Popstjernen Camila Cabello har intet at skamme sig over, og det mener hun bestemt heller ikke selv

"Señorita"-sangeinden Camila Cabello har taget sine kurver til sig uden nogen for for skam, og nu opfordrer hun sine mange fans til at gøre det samme.

Den tidligere "X Factor"-deltager delte fredag et klip på sin officielle TikTok-profil med budskabet om, at hun "elsker" sin krop.

Her afslører hun også, at hun i en længere periode har følt sig usikker omkring sin mave. En usikkerhed, der satte sig i hende under en helt almindelig løbetur.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Jeg løb bare i parken og passede mig selv, prøvede at være fit, prøvede at være sund, lyder det fra det tidligere Fifth Harmony-medlem, der fortsætter:

- Og jeg har en top på, der viser min mave. Og jeg pakkede ikke noget væk, fordi jeg løb og eksisterer som et normalt menneske.

- Og jeg var sådan: "Damn", siger hun og forklarer ikke sine følgere flere detaljer om det øjeblik, hvor hun angiveligt vis blev body-shamed.

- Men så huskede jeg mig selv på at være i krig med din egen krop er så yt.

Sangerinden slår en fed streg under, at hun mener, man skal være stolt og glad for sin krop og sine kurver.

- Vi er virkelige, ægte kvinder med kurver og appelsinhud og strækmærker og fedt. Og vi skal owne det, skat.

Se klippet her:

Sponsoreret indhold