Kendte2. oktober 2019

Camilla Frederikke åbner op om barsk fortid

Camilla Frederikke inviterer i aften indenfor i "Til Middag Hos"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019.tmh_niels_pinborg.camilla_frederikke.katrine_damgaard.sigmund_trondheim_022.jpg
 Foto: NENT GROUP/Bjørn Jakobsen

I aftenens afsnit af "Til Middag Hos" åbner Camilla Frederikke op om en traumatisk oplevelse fra sin barndom.

Hun blev nemlig mobbet ret så voldsomt, da hun voksede op.

- Nogle af de værste episoder jeg husker, er, at jeg blev lukket inde i et hockeynet, fortæller Camilla Frederikke og fortsætter:

- Pigerne og drengene fra min klasse tog sådan nogle strips, og så samlede de hockeynettene og satte mig ind, og fordi jeg altid har været meget lille, var jeg ikke stærk nok til at komme ud.

Derfor endte Camilla Frederikke med at sidde spærret inde, indtil hun blev fundet.

- Så jeg sad nede i idrætshallen indtil der kom nogle lærere og fandt mig.

Episoden har sat sig så meget i hende, at hun ikke har det særligt nemt ved at tale om den,

- Det er noget, der er svært at snakke om. Det er noget, jeg har forsøgt at lægge låg på, fortæller Camilla Frederikke og fortsætter:

- Det har sat nogle spor i mig. Men jeg vil så også sige, at lige så snart jeg kunne flygte fra Frederikshavn, gjorde jeg det.

Faktisk har hun kun været tilbage i hjembyen enkelte gange, siden hun flyttede derfra.

- Ligeså snart jeg ser byskiltet bliver jeg lille Camilla Frederikke igen. Jeg kan ikke forklare det, men jeg får det bare fysisk dårligt.

Du kan se klippet med Camilla Frederikke herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold