Kendte9. juni 2024

Cara Delevingne fejrer årsdag med nøgenbillede af kvindelig kæreste

Supermodellen har været sammen med sin kæreste i to år, hvilket hun gør sine Instagram-følgere opmærksomme på
Cara Delevingne and girlfriend Minke kissing in the crowd on Centre Court
Cara Delevingne and kæresten Minke blev sidste år spottet sammen til tennisturnering Wimbledon.
 Foto: Javier Garcia/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Det er med at fejre det, når forhold holder ved.

Det må man sige, at den 31-årige supermodel og skuespiller Cara Delevingne formår i sit nyeste opslag på Instagram.

Her hylder hun sin kæreste, musikeren Leah Mason, der er bedre kendt som Minke, som hun nu har været sammen med i to år.

– Jeg kan ikke forestille mig at leve livet uden dig.

– Jeg brugte så lang tid på at lede efter min ”partner in crime”, og jeg anede ikke, at det ville være nogen, jeg gik i skole med (og havde et lille homoseksuelt crush på). Her er til mange flere år med at være os, skriver modellen til sin kæreste.

Teksten bliver akkompagneret af en række billeder, hvor de to kvinder ser meget lykkelige ud sammen.

Et par små videoer har også sneget sig ind i rullet, og det er her flere følgere spærrer øjnene op.

For en video af kæresten slutter meget pludseligt med et topløst billede af den 27-årige musiker.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-09/Cara-Delevingne-31.PNG
Cara Delevingne har delt dette billede af sin nøgne kæreste.
 Foto: Instagram

I 2020 fortalte dengang 27-årige Cara Delevingne om sin seksualitet til mediet Variety. En seksualitet hun beskrev som ”flydende”.

– Jeg vil altid være, tror jeg, panseksuel, sagde "Carnival Row"-stjernen.

Panseksuelle er seksuelt tiltrukket af andre mennesker uden skelen til deres køn eller kønsidentitet.

Ifølge Vogue er det ganske rigtigt, at de to kærester mødte hinanden i skoletiden.

Det var dog først til en koncert 12 år senere, at de igen skulle falde i snak og senere også falde for hinanden.

På Spofity har Minke over 100.000 månedlige lyttere.

Sponsoreret indhold