Cardi B er blevet skilt: Nu afslører hun hvorfor
LÆS OGSÅ: Cardi B raser mod fans efter rygter om genforening med Offset
Allerede i december sidste år fortalte den Grammy-vindende rapper Cardi B, 31, at hun og manden Offset, 32, var fortid.
- Jeg har været single lidt tid nu. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle fortælle verden det.
- Den sidste gang, at jeg gik live, ville jeg fortælle jer det, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gøre det. Så jeg ændrede mening, lød det dengang.
Og nu er bruddet så helt officielt, skriver flere internationale medier.
Hun har nemlig søgt om skilsmisse efter syv års ægteskab fra sin fraseparerede mand Offset.
Hun søger også forældremyndigheden over deres børn, datteren Kulture på fem og sønnen Wave på to:
- De er vokset fra hinanden.
- Det var det, der drev hende til denne beslutning mere end noget andet, siger en insider om bruddet, der trods onde rygter IKKE handler om utroskab.
De to er ganske enkelt vokset fra hinanden, som det kan ske for mennesker.
Også i 2020 var den gal mellem parret, hvor hun bad om skilsmisse, men den blev aldrig gennemført.
Dengang måtte hun ligeledes forklare, at det ikke handlede om utroskab, selvom netop den grund har været temaet for mange spekulationer om kendisparrets problemfyldte forhold.