Kendte25. april 2025

Carla Mickelborg afslører: Sådan blev hun vært på "Love Island"

Der var rift om værtsrollen på "Love Island", men det blev i sidste ende Carla Mickelborg, der løb med titlen
Carla troede først, at hun skulle være deltager "Love Island".
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Carla Mickelborg er den nye "Love Island"-vært

Da Carla Mickelborg en dag åbnede en sms fra et ukendt nummer, stivnede hun. I sms'en stod der noget med "Love Island" – og hendes første tanke var ikke ligefrem begejstring.

For et kort øjeblik troede den tidligere "Far til fire"-stjerne, at hun blev spurgt, om hun ville være deltager i Viaplays populære datingprogram, der har premiere senere på året.

Hun var netop også lige kommet ud af et tre år langt forhold, så tiden havde været passende, men ikke for Carla.

- Så var jeg sådan, "ej for fanden". Altså ja, jeg er single – men ikke så single, griner Carla i SE og HØR-podcasten "Sladderministeriet".

En stor drøm

Virkeligheden var en helt anden.

Carla skulle nemlig til casting som vært på programmet – en drøm, hun længe havde haft.

- Da jeg så, at de ville have mig som vært, ringede jeg op med det samme. Det er nemlig noget, jeg har drømt om længe. Fordi én ting er, at jeg ikke er så god til at være skuespiller, men som vært kan mine egne egenskaber komme i spil – mig og mit nærvær.

Sæsonen blev optaget i vinteren 2024, og har premiere senere i år.
Sæsonen blev optaget i vinteren 2024, og har premiere senere i år.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det var Lisbeth Østergaard, der første gang var vært på den danske udgave af programmet, men hun sagde klart nej til en ny omgang.

Der var angiveligt flere navne i spil til værtsrollen på sæson to, har Ekstra Bladet tidligere skrevet, men det blev altså influencer og iværksætter Carla Mickelborg, der endte med at styre slagets gang på Gran Canaria.

Sæson to af "Love Island" blev optaget i november sidste år, og forventes at få premiere senere på året.

Sponsoreret indhold