Kendte21. oktober 2020

Carole Baskin overrasker: Springer ud som biseksuel

Hey all you cool cats and kittens! Nu overrasker “Tiger King”-stjernen endnu en gang
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Siden ”Tiger King” havde premiere på Netflix tidligere på året, er det ikke få ord, der er blevet skrevet om ”Big Cat Rescue”-ejeren.

Ikke nok med hun var omdrejningspunktet for, at Joe Exotic endte bag lås og slå, så mistænkes hun også af mange for at have dræbt sin tidligere mand, Don Lewis.

Så sent som i september måned valgte Don Lewis’ efterladte familie at sende en reklame under ”Dancing With The Stars”, hvor Baskin var med i kort tid, for endnu en gang at sætte fokus på hans forsvinden.

Og nu er tiger-redderen endnu en gang hovedperson verden over.

Det sker, efter at hun mandag lod sig interviewe af PinkNews, hvor hun fortalte, at hun altid har set sig selv som værende biseksuel, selv om hendes tidligere forhold kun har været til mænd.

- Jeg har altid set mig selv som værende biseksuel. Selv om jeg aldrig har haft en kone, så kunne jeg lige så godt have haft det i stedet for en mand, fortæller hun blandt andet i interviewet.

Ifølge ”Tiger King”-stjernen var det allerede helt tilbage i 80’erne, at det gik op for hende, at det ikke kun var mænd, hun var tiltrukket af.

Opdagelsen gjorde hun, da hun datede en psykolog, der var tæt knyttet til LGBTQ-samfundet, og hun fandt derfor hurtigt ud af, at hun nok altid havde været til både mænd og kvinder.

Hun forklarer, at hun i sin opvækst ofte så sig selv som mere en drenge-pige:

- Jeg havde ikke nogen former for moder-instinkt. Jeg legede aldrig med dukker. Så jeg har altid tænkt, at der var et eller andet, der var anderledes, som jeg ikke kunne sætte min finger på.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega703555_009.jpg
 Foto: MEGA

Carole Baskin havde kort fornøjelse af at være med i den amerikanske version af "Vild med dans", inden hun som den første deltager måtte sige farvel til dansestudiet. Nu er hun igen hovedpersonen i de fleste overskrifter. Foto: MEGA

Ingen forsoning på vej

Trods Baskin først springer ud som biseksuel nu, lader det dog bestemt ikke til, at hun har fundet en måde at blive venner med Joe Exotic, der lige nu fortsat sidder bag tremmer for at have forsøgt at planlægge et lejemord på hende.

- Jeg synes, han er en skændsel for det menneskelige samfund.

- Det handler ikke om, hvilken seksualitet du har, denne mand er bare afvigende i forhold til, hvordan han behandler det menneskelige liv og dyrenes liv.

Joe Exotic er i gang med at afsone en straf på 22 år, selv om han sidste måned sendte et mere end 250 sider langt brev til Donald Trump, hvor han bad om at blive løsladt og tilgivet for sin forbrydelse.

Sponsoreret indhold