Kendte21. marts 2019

Caroline Fleming døjer med allergi

Caroline Fleming afslører, at hun døjer med allergi.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caroline_fleming_10.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Ingen mælk, ingen ost, ingen is, ingen cappuccinoer. Intet brød!

Caroline Fleming får et rimelig ærgerligt 2019 rent madmæssigt. Hun må nemlig opgive næsten alle sine laster, efter at hun har ladet sig teste for gluten- og laktoseintolerance.

Det viser sig, at TV-baronessen slår voldsomt ud.

– I dag fandt jeg ud af, at jeg er glutenallergiker, og at jeg er laktoseintolerant. Jeg har også jordnøddeallergi, skriver hun på Instagram.

Artiklen fortsætter under Instagram-billedet ...

Det var noget af en barsk besked, Caroline fik på VIVAMAYR-klinikken i byen Altaussee i Østrig. Efterfølgende delte hun dette billede på Instagram. (Foto: Instagram (Caroline Fleming))

Det var en barsk besked til den ellers så madglade kvinde, der elsker at stå i køkkenet og kokkerere alverdens syndigheder i timevis.

– Jeg elsker et stykke godt ristet surdejsbrød med jordnøddesmør og marmelade, skrev Caroline i teksten, der var efterfulgt af en stortudende smiley.

For at rense sin krop tog hun forleden en tur i en infrarød sauna i Østrig for at komme af med alle affaldsstofferne i sin krop.

Ifølge Caroline Fleming selv skal hun i første omgang undvære både gluten og laktose i mindst et år, før hun atter prøver, om kroppen kan holde til voldsomheder som is, mælk og brød.

Sponsoreret indhold