Kendte10 timer siden

Caroline Fleming fik besøg fra det hinsides: Har sluttet fred med sin far

Tid, terapi og et besøg fra himlen har læget Caroline Flemings kærlighedssår
Caroline Fleming har haft besøg af sin far efter hans død. 
Caroline Fleming har haft besøg af sin far efter hans død.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Vild lykke: De skal giftes

Caroline Fleming har aldrig lagt skjul på, at hun havde et særdeles betændt forhold til sin far, den afdøde lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff.

I forrige måned udgav hun sin selvbiografi ”Caroline”, hvori hun fortalte om en opvækst med en kold i distanceret far og en mor, som døde, da Caroline var ganske ung.

I bogen beskrev hun, hvordan hun nåede at slutte fred med lensbaronen, inden han døde i 2017. Der var dog stadig et sår, som først blev helet, da hun kom i hænderne på sin akupunktør.

Det fortæller hun i Alt for damerne.

For mens hun lå på briksen mærkede akupunktøren Carolines fars tilstedeværelse i rummet, og lensbaronen var knust og spurgte til Caroline og hendes yngste søn Nicholas, som hun har fra sit forhold med Nicklas Bendtner.

Caroline medgiver, at det lyder lidt hokus pokus, men besøget fra det hinsides har haft stor betydning for hendes helingsproces, at hun kan have et godt forhold til sin far i himlen.

Efter mange timers terapi er Caroline kommet frem til, at hendes fars kærlighed ikke har været anderledes i hverken styrke eller form, men at han har haft utroligt svært ved at vise den, fordi han selv er vokset op med strenge krav og forventninger.

Fordi adel forpligter.

- Jeg tror, det gik op for ham, da han døde, og da han kom ind i det rum med Karen, at det havde været en fejltagelse, og jeg tror, at han var rigtig ked af, at vi ikke talte samme kærlighedssprog. Så jeg har sluttet fred med, at jeg er overbevist om, at hvis han havde vidst det, da han levede, så havde han også kunnet det. Og hvis han havde kunnet det, så havde han også gjort det, siger hun til ugebladet.

Ligesom sin far er Caroline Fleming vokset op med bevidsthed om, at familieslottet kommer i første række.

I sin bog fortæller hun, hvordan hun efter skilsmissen fra den engelske rigmand Rory Fleming følte sig forrådt af sin far.

Lensbaronen løj sig dødeligt syg for at få Caroline til at indgå en aftale med Rory, som sikrede Valdemars slot, men som stillede Caroline ringe.

En aftale som aldrig blev nedfældet på papir, og som familie Fleming senere løb fra. Det kan du læse mere om her.

Sponsoreret indhold