Caroline Fleming hylder kæresten: Har endelig mødt et perfekt match
LÆS OGSÅ: Efter slotsdrama: Nu tager Caroline Fleming bladet fra munden
Hun beskrev det som en særlig velsignelse, da Instagram-følgerne for første gang fik kæresten Frederik Kølle at se nytårsaften 2023.
Og selv om det efterhånden er et godt stykke tid siden, så synes Caroline Fleming stadig at være smaskforelsket i sin plastikkirurg, der er tre år yngre end hende.
I et nyt opslag lægger den 49-årige tv-baronesse i hvert fald ikke skjul på, at hun ser frem til weekenden, der skal foregå i selskab med kæresten.
- Vi har så travlt fortiden, og skal huske at finde tid til hinanden og være nærværende. At finde en man kan være helt sig selv med, er ganske særligt. Jeg har endeligt mødt en som er et perfekt match til mig, specielt følelsesmæssigt.
- Det er så dejligt, og har været med til at give mig en indre ro jeg altid har søgt. Vi kan snakke om alt, vi nyder de samme ting, går op i de samme værdier. Og så er han også GUDDOMMELIG i køkkenet. Jeg er heldig og jeg er så utrolig taknemmelig, skriver Caroline Fleming.
De to mødte hinanden ”tilfældigt”, som baronessens PR-agent Elisa Lykke tidligere har forklaret. Det skete ikke lang tid efter, at Frederik Kølle gik igennem en skilsmisse.
Det er ikke kun privat, at det kører for parret. Forretningsmæssigt har de to også kastet sig ud i et nyt eventyr for nyligt.