Caroline Fleming i pinlig brøler
Det kan ikke altid være lige nemt at holde styr på de franske kirker.
Det måtte Caroline Fleming sande, da hun ville dele sine tanker om den forfærdelige brand, der mandag hærgede Notre Dame-kirken i Paris.
TV-baronessen kom nemlig til at smide et billede af en helt anden kirke på sin Instagram-profil.
Det var nemlig Notre Dame-kirken i den franske by Reims, der blev lagt på Instagram.
Til at starte med havde Caroline ikke skrevet, hvilken kirke, hun havde lagt et billede op af. Derfor væltede det hurtigt ind med kommentarer om, at det da ikke var Notre Dame i Paris, der var på billedet.
Flere ville også gerne vide, hvilken kirke, der egentlig var tale om.
Derfor var Caroline efterfølgende inde og rette sit billede, så kirken i Reims var tagget på billedet, ligesom hun også tilføjede i teksten, at det var den kirke, der var tale om.
Artiklen fortsætter efter billedet
Caroline Fleming afslører alt
Hvorfor Caroline lagde et billede af Notre Dame-kirken i Reims på sin Instagram-profil og ikke et billede af Notre Dame de Paris, melder historien ikke noget om.
Til Caroline Flemings forsvar kan det dog siges, at det ikke nødvendigvis er lige nemt at finde rundt i de franske kirker.
Således er der 17 forskellige kirker i Frankrig, der hedder noget med "Notre Dame".