Kendte1. november 2024

Caroline Fleming om det svære forhold til sin far: Har kostet utallige psykologtimer

Den bogaktuelle Caroline Fleming har hele sit liv kæmpet med at have andre drømme end det, som det adelige liv kunne byde på
Caroline Fleming er lige nu aktuel med sin nye bog "Caroline".
Caroline Fleming er lige nu aktuel med sin nye bog "Caroline".
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Caroline Fleming fik fem klip i kortet: Mistede kørekortet

Uanset hvad man måtte tro, så har det ikke været nemt for Caroline Fleming at vokse op i en adelig familie.

Det fortæller den 49-årige baronesse, da hun fredag aften gæster "Go' Aften Live" på TV 2.

Det har særligt været forholdet til faren, Niels Krabbe Iuel-Brockdorff, der har været en udfordring for Caroline Fleming - også da hun var en helt lille pige.

Adelen forpligter nemlig. Sådan har Caroline Fleming altid fået at vide af sin far, og den forpligtelse har kostet dyrt.

Interview med Caroline Fleming i forbindelse med hendes nye kogebog.
Caroline Fleming ville ønske, det var gået anderledes til.
 Foto: Thomas Laursen

- Det handler jo meget om, hvordan man skal opføre sig, hvordan man skal tale, hvordan man skal se ud, hvem man hænger ud med, siger Caroline Fleming til vært Abdel Aziz Mahmoud i aftenens udgave af "Go' Aften Live".

Derfor har det ifølge Caroline krævet mange psykologtimer at komme hen til et sted, hvor hun kunne forstå sin far. Noget, der blandt andet har krævet, at hun gravede i familiehistorikken flere generationer tilbage.

- Min fars facon var jo noget, som han lærte i sin opvækst. Mine følelsesmæssige behov har været anderledes end, hvad han kunne give, og det har været interessant at opleve det.

I sin nye bog, "Caroline", fortæller baronessen om, hvordan det absolut ikke var velanset, at hun arbejdede som model og lavet tv, og den misbilligelse har ikke været nem at leve med.

Caroline Fleming.
Caroline Fleming.
 Foto: Dan Mariegaard

- Det betød jo en større og større afstand for hver gang, jeg kom hjem. Hvilket jo var forfærdeligt.

- Det er jo så svært, hvis du som menneske ikke kan få lov til at være autentisk og være den, det er meningen, du skal være. Jeg havde nogle andre ønsker og drømme og behov.

Caroline Fleming kan lørdag opleves på årets Bogforum i København.

Sponsoreret indhold