Caroline Fleming taler ud om øjenlågsoperation: Blev opereret af manden
LÆS OGSÅ: Vanvittig løn: Så meget fik Caroline Fleming
Onsdag var Caroline Fleming under kniven for at få fjernet overskydende hud ved øjnene, som har genereret hende i længere tid.
Og overraskende nok var personen, der havde kniven i hånden, hendes bedre halvdel.
Årsagen til, at det netop var ham, der fik lov til at lave det, er, at han er kirurg, og at parret i efteråret åbnede en skønhedsklinik sammen i Nordsjælland.
- Lykkelig og tryg ved at, jeg kunne få det lavet i vores Caolín klinik af min dejlige mand Frederik Krølle, afslører hun til SE og HØR.
I skrivende stund render Fleming altså rundt med et par medtagede øjenlåg, der er hævet op efter operationen, men på trods af det er alt heldigvis gået lige efter planen.
- Det er gået så godt, og jeg har det super. Virkelig glad for at have fået lavet denne øjenoperation og kan allerede se nu, hvor godt det bliver.
Det kræver dog hårdt arbejde at ende med et flot resultat. For hvert 15. minut skal hun nemlig køle sine øjne med is, som hjælper med at mindske hævelse, minimere smerterne og de blå mærker.
Før i tiden har hun også hentet hjælp hos sin kirurgkæreste, når hun har fået lavet såkaldt babybotox (behandling med små doser Botox) og bryster.