Caroline Flemings hjerteskærende opdagelse: - Han havde solgt mig som en kamel
Adel forpligter.
Det ved Caroline Fleming om nogen.
Familiegodset Valdemars Slot har været i slægten Iuels eje i 12 generationer sådan som hendes far Niels Krabbe Iuel-Brockdorff kæmpede for, at det skulle være.
I sin nye bog ”Caroline”, som udkommer i dag, fortæller den tidligere baronesse, hvor langt hendes far var villig til at gå for at sikre familieslottet.
I forbindelse med skilsmissen fra Rory Fleming blev hun præsenteret for en aftale, som stillede hende økonomisk dårligt, men som sikrede Valdemars Slots fremtid.
Hvis hun lod være med at trække ham i retten, ville han i stedet bruge beløbet, en eventuel retssag ville koste, på at investere i Valdemars Slot.
Samtidig fik hun livslang brugsret over to ejendomme, og Rory ville stå for alle udgiver til deres to børns, Alexander og Josephine, uddannelser.
- Fleming-familien ville ikke bare indfri gælden, de lovede også, at de blandt andet ville sørge for løbende vedligeholdelse og restaurering af hovedbygningen.
- Jeg kan huske, at advokaten brugte formuleringen, at Alexander ville få overdraget Europas smukkeste gods. Det tænkte jeg længe over. Noblesse oblige, noblesse oblige, noblesse oblige. Her kunne jeg gøre det rigtige i forhold til min far og få ham tilbage i mit liv, skriver Caroline Fleming i sin nye bog.
Den plan bakkede Niels op om og skrev igen og igen breve til Caroline, hvori han bad hende tænke på, at hun er en pæn pige med en fin baggrund, og at hun derfor ikke skulle slæbe Rory i retten.
Til sidst gik han så langt, at han i et af sine mange breve skrev, at han var blevet syg, og at det var hans ønske som døende, at Caroline prioriterede Valdemars Slots fremtid.
- Det kunne jeg ikke ignorere. Jeg ville ikke kunne tilgive mig selv, hvis jeg sendte min far i graven med bevidstheden om, at han havde fejlet på sin livsmission. Det ville være irreversibelt, og tanken var uudholdelig.
Hun valgte at underskrive papirerne og fraskrev sig dermed slottet i bytte for en familie og en god relation til Rory, skriver hun i bogen.
Troede hun...
Mens Niels havde presset Caroline til at underskrive papirerne, havde han ikke selv sikret aftalen med familien Fleming juridisk.
Nu løb Flemingerne fra aftalen, og han så sig nødsaget til at krybe til korset og fortælle sin datter, i hvor stort ledtog han havde stået med hendes tidligere svigerfamilie. For han havde brug for hendes hjælp.
- Når jeg tænker tilbage, er det mest chokerende ved det møde ikke, at min far havde solgt mig som en kamel for at holde på sit slot. At han havde sat hensynet til Valdemars Slot over sin egen datter. For det slot var min fars liv. Det var grunden til, at han levede, skriver hun i bogen.
For Caroline var det mest chokerende, at hun ikke blev vred. At hun ikke konfronterede sin far med, at han i brevet havde løjet sig dødeligt syg for at få hende til at underskrive dokumenterne.
- I stedet var jeg smigret over, at min far havde inviteret mig ind på sit kontor som en ligeværdig og betroet sig til mig. Jeg glædede mig over, at jeg tilsyneladende var inde i varmen. Jeg var en kærlighedssvækling, erkender Caroline.
Før havde Niels appelleret til sin datter om ikke at slæbe Rory i retten som den pæne pige fra den fine familie, hun var. Men nu bad han alligevel om Caroline hjælp til at tage slagsmålet i retssalen.
Det afviste hun.
"Caroline" udkommer i dag fra Politikens Forlag.