Caroline Godrim fra "Ex on the beach" er gravid igen
SENESTE: Her afslører hun kønnet
Hun blev kendt, da hun som en af de første deltagere trådte ned på stranden i første sæson af “Ex on the beach” den danske version.
I knaldeprogrammet fandt hun sammen med realitykollegaen Mathias Severinsen, og de to var going strong også efter de kom hjem til Danmark. Senere kunne parret annoncere, at de ventede et barn, og i 2019 fik de sønnen Oliver.
Efter deres serie “Fra fame til familie” på Dplay gik parret fra hinanden, men Caroline har senere fundet lykken med en ny kæreste.
Det nye par købte i 2021 en 265 kvadratmeter stor villa omkring Aarhus, og nu har influenceren annonceret på sin Instagram, at de nu de venter sig deres første fællesbarn.
– Endelig kan vi afsløre vores lille hemmelighed! Vi er så lykkelige og glæder os uendeligt meget til at møde vores skønne lille mirakel til august 2023, skriver hun på et instagramopslag, hun postede i går.
Du kan se billedet på Carolines instagramprofil ved at klikke HER.