Kendte25. oktober 2024

Caroline Henderson køber Frederiksberg-hybel

Sangerinden Caroline Henderson har sammen med kæresten købt bolig på en af landets dyreste alléer
Caroline Henderson har betalt millioner for lille hybel på Frederiksberg.
Caroline Henderson har betalt millioner for lille hybel på Frederiksberg.
 Foto: Lars H. Laursen

Caroline Henderson har igen slået til på boligmarkedet.

Den 62-årige sangerinde og hendes 53-årige kæreste Martin Gylling har købt lejlighed på Frederiksbergs Allé - en af de fornemmeste adresser i kongeriget.

Parret har betalt 3,7 millioner for lejligheden, som er på beskedne 53 kvm.

Prisen og størrelsen på lejligheden indikerer, at der formentlig er tale om et forældrekøb til familiens yngste; 18-årige Loui Gylling Henderson, som i øvrigt også laver musik.

Caroline Henderson har holdt ejendomsmæglerne beskæftiget de senere år.

I 2021 solgte hun og gemalen deres lejlighed mellem Nyhavn og Skuespilhuset og købte i stedet en bolig på Vesterbro.

Lejligheden på Vesterbro solgte de tidligere i år.

Caroline Henderson og Martin Gylling ejer også et hus i Aarsdale på Bornholm.

De bor til leje i en 128 kvm stor lejlighed på Frederiksberg - tæt på Sankt Jørgens Sø.

SE og HØR har forsøgt at få Caroline Hendersons kommentar til købet af lejligheden.

Sponsoreret indhold