Kendte12. juli 2020

Caroline Wozniacki fejrer fødselsdag i sus og dus

Tennisspilleren rundede lørdag en milepæl med 30 somre, og det blev fejret i vild luksus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caroline_7.jpg
 (Foto: MEGA)

For Caroline Wozniacki lader det ikke til, at det har været helt ringe at runde de 30.

Den forhenværende tennisspiller fejrede lørdag sin runde fødselsdag, og det blev gjort i stor stil. Det store fest blev blandt andet fejret på kendisstedet Sass Café i Monaco. Et kendt in-sted i Monaco, hvor priserne er skyhøje, gulvet tildækket i glitter og masser af kendte stjerner ved bordene.

Caroline, der har delt både video og billeder fra fødseldagen, kalder fejringen for de "Dirty Thirty", og så er stilen da ellers lagt til et brag af en aften.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Forlader mine 20'ere i stil, skriver den nu 30-årige Caroline til et videoopslag af sig selv i en imponerende blomstret kjole.

I et andet opslag er det en glad og strålende Caroline, der sidder med en enorm kage, som hun ser særdeles klar til at dykke ned i.

Manden, David Lee, var naturligvis også til stede, da fødselsdagen blev fejret på den luksuriøse restaurant, og på sin Instagram sender han naturligvis en hilsen afsted til sin kone.

- Dirty 30 er ankommet!!! Jeg elsker dig, wifey, lyder de søde ord fra David til Caroline.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Parret kunne for blot tre uger siden fejre ét-års bryllupsdag. Noget, som David også benyttede Instagram til at markere.

- Kan ikke fatte, at der er gået et år siden den her episke weekend. Jeg er så stolt af at have dig som min kone! Lige meget hvad livet kaster i vores retning, så vil jeg altid have din ryg, jeg elsker dig så meget, skriver han.

I anledning af Carolines fødselsdag kunne storebror Patrick Wozniacki fortælle TV 2, at lillesøsteren ikke har rørt en tennisketcher, siden hun indstillede karrieren.

Tennisstoppet har så til gengæld budt på en masse andre ting såsom huslige pligter og mere kvalitetstid med ægtemanden, David Lee, der er tidligere basketballspiller.

- Vi grinte jo lidt over, at Caroline pludselig skulle spørge, hvordan det lige er, man vasker tøj. Hun vidste det jo godt, men det er et eksempel på nogle af de helt basale ting, som man tænker, en 30-årig selvfølgelig kender til. Men det synes hun er rigtig hyggeligt sammen med David, fortæller Patrik Wozniacki til TV 2.

Sponsoreret indhold