Kendte3 timer siden

Casper Christensen afslører: Ansatte elskerinde på ”Tandbørsten”

Komiker Casper Christensen tog alternative metoder i brug for at score sin medvært, mens han var i et andet forhold
Casper Christensen skåner ikke sig selv, når han fortæller om sin fortid.
Casper Christensen skåner ikke sig selv, når han fortæller om sin fortid.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Ugler i mosen? Justin Bieber følger ikke længere Usher på Instagram

Han dannede egentlig par med den otte år ældre ”Transit”-kollega Lotte Larzen, da han for 30 år siden fredag efter fredag tændte tequilaen i bedste sendetid på DR’s store underholdningsbanger ”Husk lige tandbørsten”.

Casper Christensen har tidligere fortalt, at han i løbet af optagelserne forelskede sig i sin medvært Anette Toftgård, som han senere fik børnene Cajsa og Marvin med.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-16/Casper-Christensen-1.jpg
Casper Christensen med sin daværende "Transit"-medvært og kæreste Lotte Larzen.
 Foto: Aller Media

Men i det seneste afsnit af podcasten ”3080 Tikøb” afslører han nu, at han allerede havde indledt et forhold til Anette, da han castede hende som medvært på programmet.

- Med den her frihedshungrende idiotiske ungdomshjerne, jeg har på det tidspunkt, tænker jeg, i stedet for at få stoppet ét af forholdene, så ansætter jeg simpelt hen Anette på Tandbørsten, lyder det.

Det var dog først efter den første sæson af kultprogrammet – og efter at Casper havde afsluttet forholdet til Lotte Larzen, at turtelduerne stod frem og erklærede deres kærlighed til hinanden offentligt.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-16/SH-11324.jpg
Casper Christensen og Anette Toftgård blev allemandseje, da de bestyrede DR-programmet "Husk lige tandbørsten".
 Foto: Aller Media

Men på de indre linjer gik det ikke helt så ordentligt til, afslører han nu.

- Det var jo sådan noget, jeg gjorde, da jeg var 25-26 år. Og du skal jo huske på en ting. Jeg havde jo ikke nogen begrænsninger her. Alt kørte for mig. Der er ikke nogen, der siger stop.

- Og tiden er bare til, at man skal fyre den af. Og succesen, der bare kører derudad, så er det altså ens eget sind og moralske kompas, der skal overtage, forklarer Casper i dag.

God kemi

Det var tydeligt for enhver seer, at der var god kemi mellem Anette og Casper, som altså var afsat til anden side.

Derfor blev de igen og igen spurgt, om der var amoriner i luften, og rygterne tog til, da Casper i løbet af første sæson af ”Husk lige tandbørsten” flyttede ud af sin og Lottes fælles lejlighed.

De to populære værter fastholdt gennem alle 13 udsendelser, at de blot var gode venner.

Anette Toftgård og Casper Christensen i Malaysia - 1995 - "Husk lige tandbørsten" -Foto: Peter Grosen -
- Vi har selvfølgelig kigget efter hinanden længe og flirtet hver dag på redaktionen, sagde det nyforelskede par til SE og HØR i 1995.
 Foto: Peter Grosen

Men efter sæsonafslutningen var de klar til at afsløre for hele Danmark, at de havde fundet sammen.

Det skete på en rejse til Malaysia, hvor de var taget hen sammen med to heldige ”Husk lige tandbørsten”-vindere.

- Ja, vi elsker hinanden, lød det fra vandkanten.

Året efter blev de gift, og ægteskabet varede frem til 2003.

Sponsoreret indhold