Casper Christensen afslører: Klar på en mere
LÆS OGSÅ: Har taget stort set alt
Først kom der en sæson af ”All Inclusive”, så to, tre og måske kommer der fire?
En af hovedpersonerne bag serien, Casper Christensen, er i hvert fald klar til at lave en mere.
Problemet er bare, at Viaplay ikke har svaret klovnskuespilleren, om de er lige så klar, som han er.
Det fortæller han til Ekstra Bladet.
- Vi er sådan set klar, men jeg tror, at Viaplay kæmper lidt med nogle forskellige satsninger, der lige skal lykkes først. Jeg spurgte i august, om de ville lave flere, og jeg venter stadig på svar, siger han til mediet.
”All Inclusive” er et program, hvor Casper Christensen og Mikael Bertelsen forsøger at komme nærmere ind på Casper Christensens liv og personlighed ved at tale med gæster, som oftest er kendte mennesker fra den absolut øverste hylde.
På de indtil videre tre eksisterende sæsoner har både Iben Hjejle, den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, sangeren Medina og fodboldspilleren Kasper Schmeichel været med.
Viaplay fortæller til Ekstra Bladet, at de ikke ønsker at kommentere på programmer, før programmerne er bestilt, produceret og klar til at blive vist.
Tiden må vise, om vi får en sæson 4 at se en dag.