Kendte11. september 2024

Casper Sobczyk klapper i om kopi-sag

Casper Sobczyk ønsker ikke at kommentere sagen, da han anser den for "at være lukket"
Casper Sobczyk er en af de 'Fem Fede Kokke' (TV2-program), som har tabt sig meget. Casper er chef i København ZOO for tre restauranter, for konferencer og selskaber. En af de tre restauranter, Panpan, er en del af det nye panda-anlæg.
Casper Sobczyk bryder nu tavsheden.
 Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Michelle Morton langer ud efter Liv Martine: – Jeg er ret skuffet

I sidste uge valgte Liv Martine at ty til tasterne på sin Instagram-profil for at sige undskyld til den australske keramiker Michelle Morton, hvis keramikkreation hun er blevet beskyldt for at have kopiret.

Kritikken gælder de såkaldte østers-fade, som Liv Martine har lavet på bestilling af hendes gode ven og kok Casper Sobczyk. Ideen til fadene har makkerparret tilsyneladende hentet fra Michelle Morton - dog uden at kreditere hende for designet.

SE og HØR har gentagne gange forsøgt at få tv-kokkens side af sagen, men han har ikke ønsket at stille op til interview.

Til SE og HØR skriver han, at han "anser den for at være lukket".

Det er på trods af, at kokken tidligere har varslet en skriftlig udtalelse - en udtalelse, som han tilsyneladende ikke har tænkt sig udgive alligevel.

"Hun har løjet"

SE og HØR har tidligere talt med Michelle Morton, som mildest talt ikke var tilfreds med makkerparrets håndtering af sagen.

Liv Martine har nemlig hele tiden fastholdt, at hun ikke kendte til Michelle Mortons design og blot har fundet inspiration rundt omkring på internettet, samt at hun ikke tjener penge på sin keramik.

Den forklaring hænger dog dårligt sammen med, at Casper Sobczyk, som bestilte østersfadene af Liv Martine til sin restaurant, tidligere har "liket" Michelle Mortons indhold på Instagram. Et "like" han sidenhen har fjernet.

– Hun har løjet over for mig om at tjene penge på at producere mine designs, hvor hun fik sin inspiration fra og har undertonet sin status ved at sige, at hun bare er en lille bondepige fra en lille by i Danmark, lød det fra den australske keramiker.

I et skriftlig svar til SE og HØR har Liv Martine tidligere lagt sig fladt ned og undskyldt for sin uagtsomhed.

- Jeg blev inspireret af et design, som jeg havde set flere steder på forskellige platforme, og det design stammer oprindeligt fra en designer, der nu med rette kan føle sig lånt af.

- Det er mit ansvar, og det undskylder jeg for.

Sponsoreret indhold